Lykken ved at være i Hullet.

Hvordan kan man tale om lykken ved at være låst inde?

Normalt har det en negativ klang, når man taler om indespærring, men i denne kontekst er det anderledes, når min Ejer bestemmer at det er tid for at trællen skal låses inde i ”Hullet”, er der forud gået en tid med samvær, der på forskellig vis har været givende.
Derfor er der oplevelser der skal fordøjes, og nydes når dagen går på held, hvor begge er trætte, glade, samt har brug for ro.
Roen kommer når lyden af slåen der falder i hak har lydt, trællen har mærket efter, og jo døren er låst, så min bevægelsesfrihed er voldsomt indskrænket.
Nu er frihed ikke kun ensbetydende med den fysiske bevægelsesfrihed, der er mange eksempler i historien på at friheden til at drømme, friheden til at tænke, bliver større når man ikke skal bekymre sig om den omgivne verden.
Denne frihed føler jeg når jeg står der i Hullet, som er stærkt begrænset hvad fysisk størrelse angår, indretningen er spartansk, men der er hvad man har brug for, og hvad er det egentlig man (jeg) har brug for?
Dybest set har jeg hvad jeg skal bruge i Hullet, når min Ejer passer på resten af verden, og lukker mig ud, når jeg skal stå til rådighed.
Nu er jeg ikke låst inde altid, langt fra, men i de perioder det sker, får jeg friheden til at bruge min energi på at gå på opdagelse i mig selv, gå på opdagelse i hvad det egentlig er der gør at livet som ejet træl er så attraktivt at jeg har foretaget de fravalg, der gør at jeg kan leve som jeg gør.
Fravalg er et negativt ladet ord, men jeg føler ikke at det er negativt, at jeg har tilrettelagt mit liv som jeg har gjort.
Nu er livet jo ikke statisk, men i høj grad dynamisk, og jeg har jo ikke levet på denne måde hele mit voksne liv, jeg har før dette, prøvet en del, så jeg har valgt på et oplyst grundlag, eller har jeg?
For grunden til at jeg er hvor jeg er, bygger i høj grad på tilfældigheder, på modet til at turde give slip, og følge det der føles mest rigtigt, på trods af at det ikke er den gængse måde at leve på, sidst må jeg ikke glemme at var det ikke fordi min Ejer også har både modet, lysten og overskuddet til at indgå i dette, kunne jeg ikke leve dette privilegerede liv!
Når jeg ser tilbage, må jeg konstatere at jeg uden følelsen af at ”dette er mest rigtigt” ville jeg ikke være låst inde hvor jeg er nu, så havde jeg nok ”valgt” en mere ukontroversiel måde at leve på, men nu er det nu det mest rigtige, derfor er døren låst bag mig nu.
Som før skrevet, er jeg ikke konstant låst inde rent fysisk, men jeg har overgivet mig, og overladt magten til min Ejer, dette magtmonopol forvaltes på en måde, så jeg opfører mig på den måde der ligger i tråd med min Ejers ønsker, uden at hun i alle detaljer er nød til at træffe alle beslutninger på mine vegne, for jeg ved, både på grund af indlæring og på grund af at vi kender hinanden indgående, hvad der er det rigtige at gøre i en given situation.
Der sker så yderligere den progression, at visse målbare grænser, hvad angår økonomi, bevægelsesfrihed etc. bliver ændret i takt med min Ejers ønske om at indskrænke min ”bevægelsesfrihed”.
I sagens natur har jeg ikke nogen indflydelse på de beslutninger, men nøjes med at udføre hvad der forventes af mig.
For at vende tilbage til toppen:

Hvordan kan man tale om lykken ved at være låst inde?

Jamen det kan jeg ikke forklare på nogen rationel måde, men blot føle at sådan er det, og følge dén følelse, og se hvor den og min Ejer fører mig hen.

 

Dagen derpå!

Når døren lukkes bag Kejserinden, og jeg står alene tilbage, er jeg dels fyldt med glæden over at have haft muligheden for at tjene og hjælpe min Ejer, dels glæden ved at få lov til at være alene med mine tanker og gode minder om det nys overståede.
Derfor går oprydningen nemt og hurtigt, mens tankerne går tilbage til den foregående dags mange oplevelser.
Denne dag gik tankerne tilbage til en stille og meget fredfyldt seance, der står i stærk kontrast til de foregående oplevelser, der har bestået i intensiv piskning, oplevelser der gav høj puls, adrenalinkick, og højlydte følesesudladninger.
Under seancen henholdsvis sad, og lå jeg stille, mens jeg blindfolded, og delvist lænket, kunne høre andre i rummet blive behandlet intensivt, så intensivt at de en efter en måtte overgive sig til Empress Malice, og nyde udløsningens glæde, om det var for egen hånd, eller ved slavesammenføring ved jeg ikke, blot er jeg sikker på at det blev virtuost styret af Kejserinden, hvis fodtrin i stiletter nærmede sig mig, mens jeg lå på ryggen på gulvet, støvlernes kølige hæle rørte blidt mine overarme, den eneste lyd der brød tavsheden, var da tøj blev flyttet, en lyd der fik mig til instinktivt til at åbne munden, og heldigvis for det, for sekunder senere begyndte de første gyldne dråber at falde mod mit ansigt, og åbne mund, jeg drak begærligt så længe det varede, men kort tid efter ophørte gaverne at falde min vej, Kejserinden gik langsomt væk, for snart efter at benåde en anden lykkelig slavesjæl med de fugtige velsmagende gaver.
Roen sænkede sig igen over lokalet, de eneste lyde der afslørede at der befandt sig nogen i rummet, var stille tale, enkelte lavmælte piske slag, og den inciterende musik der kommer når Empress Malice lader sine stilethæle danse henover det hårde klinkegulv.
Efter nogen tid, hvor stemningen nærmest nåede det meditative, hvor stilheden kun blev brudt af lyden fra påspændingsdildoen der bragte en lykkelige slave ”over kanten”, efterfulgt af lyden af stille skridt mod udgangen, da endnu en gæst forlod rummet.
Denne dag, denne time, dette øjeblik viste for mig, at SM ikke nødvendigvis er aggressivt, højrøstet, eller pågående, men kan udspringe af stilhedens bløde rytmer, især når Empress Malice er dirigenten i denne meditative hyldest til feminin magt, og maskulin underkastelse.
Snart var der helt stille, med den guddommelige undtagelse af de velkendte skridt der afslørede at Empress Malice nærmede sig, denne gang blev blindfolden stille flyttet så meget at jeg netop kunne se Kejserinden stå over mit ansigt, og som i mine drømme sænkede min Ejers sig så meget ned at de gyldne dråber der snart efter kom i rigelige mængder, faldt lige ned i min mund, så det eneste jeg skulle koncentrere mig om var at drikke og synke, hvilket jeg lykkeligt gjorde.
Da jeg kort efter blev hjulpet op at stå, og ført ud, var det med den lykkelige følelse man har efter en smuk stille oplevelse, et af de øjeblikke hvor tiden står stille, og man i grunden bare ønsker at denne følelse ville vare ved i det uendelige!
Det var de tanker og følelser der fyldte mig mens jeg vaskede og rengjorde det tøj, og de effekter Kejserinden havde befalet.
Da arbejdet var gjort, og jeg kunne tillade mig at slappe af, gik resten af dagen med den afslapning man føler dagen efter en god lang fest, ja det eneste der manglede var skihop i fjernsynet som nytårsdag.

Tanker om frihed, tryghed og al magt til Kejserinden!

Med forventning går jeg rundt og venter på at eftermiddagen skal blive til aften!

 

Empress Malice havde endnu en gang meddelt at jeg skulle stå til rådighed for min Ejer en aften og nat, før en vagt i Dark Side.

Derfor var der gjort nogle mundrette, og delikate snacks klar til servering så snart Kejserinden ankom.
Da snacks og et enkelt glas rødvin er indtaget, proklamerer Empress Malice:
Fem minutter træl……..så skal du være i hullet!
Hvis ikke jeg havde gjort mig klar til en nat i hullet, ville jeg på det tidspunkt have været panikslagen, men jeg havde jo haft tid tidligere på dagen til at klargøre hullet til en indelåst overnatning.
Da de fem minutter var gået, stod jeg indenfor døråbningen inde i hullet, lige udenfor stod en smilende Kejserinde med den ene fod lige indenfor, klar til at blive kysset og tilbedt, derfor faldt jeg på knæ, kyssede først den ene smukke fod, derefter den anden, da den nådigt blev budt frem til tilbedelse.
Efter at der var blevet sagt ”godnat” blev døren lukket og låst udefra.
Snart lå jeg der i det trygge mørke, velvidende at nu var min fri vilje og min fysiske frihed, taget fra mig, og lå trygt i min Ejers smukke hænder.
Det kan måske være svært at forstå at fraværet af frihed giver en følelse af tryghed og sin egen form af frihed, men det kan det gøre, når den der tager friheden, forvalter sin uindskrænkede magt med omtanke.
Trygheden kommer når jeg ved at Empress Malice sørger for at hendes træl får den hvile og ro der skal til for at klare de pligter der påhviler trællen, og jeg ved jo at døren til hullet bliver låst op når der er brug for mig, hvornår det så end er, det ved kun Kejserinden.
Friheden kommer når jeg ved at jeg ikke har andre pligter end at hvile og være klar igen i det øjeblik låsen bliver slået fra, døren bliver åbnet, og Empress Malice udsteder sine ordrer.
Friheden ligger endvidere i at jeg kan lade tankerne-drømmene gå sine egne veje, hvad finder min Ejer på i morgen, hvad bliver mine pligter, hvad skal jeg deltage i, hvilke udfordringer vil dagen og Kejserinden byde på, og kan jeg klare dem?
Tiden i ”Hullet” er med til at give mig fred-frihed-ro-tryghed til at indstille mig på de kommende udfordringer, her sniger verden udefra sig ikke ind, tværtimod, Empress Malice skærmer sin ejendom fra alle udefra kommende påvirkninger, så trællen kan være frisk og klar til at yde sit bedste i hendes tjeneste.
Det giver også ro, ro til at glæde sig over skæbnens uransagelige veje, der nu giver mig denne mulighed til at leve på den måde der passer bedst til en træl der finder glæden og lykken ved at være en ejet træl, en ro der ikke er nem at få når dagen flyver afsted med pligter og opgaver.
At dagen er travl, er naturligt, derfor giver disse timer i fysisk begrænsning den ro, fred og frihed trællen behøver, derfor er det også en glæde hver gang Kejserinden indskrænker min frihed, ikke blot ved at låse mig inde i kortere eller længere tid, men også ved de øvrige indskrænkninger i min personlige frihed, min Ejer til stadighed foretager, små justeringer af gangen, der til sammen gør mig mere i stand til at tjene Kejserinden, og giver mit liv mere mening.

Forresten!

Det er meget tidligt, ude i det kolde mørke, piskes sneen ind i ansigtet, kontrasten til den varme seng inde i ”hullet” er slående, og ville nok kunne få mange til at vende i døren, og krybe under dynen igen, men ikke denne træl.

Når Empress Malice har befalet trællen at møde op, skal der mere end uvejr til at bremse ham.
Dagen starter med at gøre Dark Side klar til dagens mangeartede lege, så alt er klar til Kejserinden og hendes gæster.

Da morgen er gledet over i formiddag, proklamerer Kejserinden:

Forresten træl:

Nu kan du godt smide tøjet, for nu er det slut med rengøring, du skal være med til slavesammenføring.

Sådan fortsatte dagen, med skiftevis oprydning, rengøring, og medvirken i leg, alt efter Kejserindens ønsker indtil det igen begyndte at blive mørkt udenfor.

Således stod jeg i ”privaten”, og rengjorde noget legetøj, da Empress Malice kom ind, hentede noget i sin private taske, før turen igen gik ud til en gæst, der efter et bad, nu var på vej ud i det tiltagende december mørke, i døren stoppede Kejserinden, vente sig om, henvendte sig til mig med ordene:

Forresten træl:

Når gæsten er gået, går du ind i legerummet, og indtager en stilling, hvor du mener at du bedst kan tage et antal virkelig hårde slag af min nye ven, der allerede er derinde.
Det viste sig at den ”nye ven” var/er den custom made Bullwhip, jeg selv havde lavet for blot få uger siden.

Nu kender jeg jo godt Empress Malice´ nye ven, fra tidligere nærkontakt, derfor viste jeg……….troede jeg hvad der var i vente, dog må jeg bagefter indrømme at man Aldrig skal tage noget for givet, eller tro at man ved noget, når Empress Malice leger med ens krop og sind.
Da jeg hørte ”stiletskridt” nærme sig, havde jeg stadig ikke besluttet mig for hvordan jeg gerne stå/ligge under piskeseancen, måske derfor bankede mit hjerte om muligt endnu mere, resultatet var at jeg stadig stod ubeslutsom ved siden af pisken da Kejserinden stillede sig så tæt på mig at jeg kunne mærke varmen og duften fra min Ejer.

Nå hvilken stilling vil du indtage?

Spørgsmålet kom mens jeg mærkede at Empress Malice blidt lagde sine hænder på min brystkasse.

Jeg kan mærke dit hjerte slå træl………Dejligt, men nu er det NU:

Indtag den stilling du har valgt, hvis du altså har fundet ud af hvorledes du vil modtage de første fem slag, og de vil være af den hårde type, du ved dem der virkelig giver mærker træl, og jeg varmer dig ikke op!

Slog mit hjerte før Kejserinden indtog rummet, var det ingenting imod hvordan det slog nu.
Vore øjne mødtes……..længe……..alt for kort……………netop så længe at jeg besluttede mig, ikke for hvordan jeg ville modtage slagene, men så længe at det blik overbeviste mig om at de fem slag skulle jeg tage imod med taknemmelighed, og kom der mere……længere nåede jeg ikke at tænke, før jeg havde besluttet mig til at jeg ville ligge ned og modtage slagene, måske fordi jeg instinktivt, og af erfaring vidste at jeg ville komme ned på knæ, og måske længere ned når slagene faldt.
Således gik det til at jeg kort efter lå ned på gulvet, med hænderne foldede som til bøn, under min pande.

Der var stille i rummet, det eneste jeg kunne høre var mine hjerteslag, kort efter hørte jeg også at Empress Malice gik lidt væk, gik lidt rundt, kom tilbage………Så skete det, det første hårde slag kom efter en kort susende lyd af en pisk der med kraft nærmer sig sit mål!

Smerten begyndte på ballerne, fortsatte over hoften, før et smertefuldt ”bid” fortalte mig at piskens snert lige netop ikke havde ramt mine ædlere dele, men huden lige ved siden af.

Midt i smerten hørte jeg igen den vidunderlige lyd af stilethæle mod det hårde gulv, skridtene fjernede sig, nærmede sig, fjernede sig igen, mens smerten aftog så meget, at jeg kunne tænke:
Hvordan kunne pisken nå helt om på forsiden af min krop?

Før jeg kom til et svar, nærmede skridtene sig, så var der ingen skridt at høre, mit hjerte slog igen hårdt, jeg trak vejret dybt da jeg hørte og mærkede slag nummer to ramme, det ramte lidt under det første, og nu var smerten ikke så lammende, stadig var jeg ramt, men ikke mere end at jeg kunne fortsætte tanken om hvorfor pisken kunne nå rundt min krop, samtidig med at jeg kunne høre Kejserinden gå rundt i rummet, hvorfor mon?

Blev mærkerne betragtet?

Nu mærkede jeg at jeg uden at tænke over det, hævede mig op, så min røv ville møde slagene, det måtte være derfor jeg nu to gange havde mærket smerten ”sluttede” på forsiden af min krop.

TRE!!

Råbte jeg ud i det stille rum, det indtil nu hårdeste slag havde netop flået mine tanker fra hinanden, det eneste jeg nu kunne tænke på, var at prøve at ligge stille, trække vejret dybt, og være tilstede i nuet.

Alle muskler spændtes i min krop, samtidig med at jeg hørte skridt der fjernede sig, nærmede sig, stod stille, fjernede sig igen, så nærmere.

De skridt var i det øjeblik det vigtigste i min bevidsthed, de var centum i mine tanker, ja de var det eneste der betød noget for mig, lige i det øjeblik, føles det som var de min skæbnes hjerteslag, de lød tydeligere end mine egne hjerteslag.

Smerten fra de første slag begyndte at transformere sig til varme, ikke blot hvor de havde ramt, men i hele kroppen, dog således at hvor de havde lavet blodige striber var smerten stadig meget tydelig.

Således lå jeg uden andre tanker end om hvornår næste slag ville falde, stiletternes hjerteslag forsatte, nu tænkte jeg ikke over hvorfor, blot reagerede jeg på stilheden ved at spænde alle muskler i kroppen.

Det fjerde slag hørte jeg ikke, jeg mærkede det som i slowmotion, hvordan pisken ramte mig fra det øverste af bagsiden af lårene, rundt låret, og om på forsiden, hvor den efterhånden velkendte smerte af hud der brister, nu brændte sig vej fra låret og op i min bevidsthed, med en hidtil ukendt styrke, dog råbte jeg ikke tallet:
Fire!!

Så højt som jeg havde råbt før, for slagene begyndte at gøre sin virkning, og smerten var mere en varme, en følelse, en stemning, noget der mere bed i min sjæl end i min krop, selvom jeg stadig var meget bevidst om min krop, da jeg igen hørte de velkendte skridt bevæge sig rundt i rummet, lyden af skridt der nu virkede forunderligt beroligende, fik mine hjerteslag til at falde på plads i en rytme der matchede skridtene der bevægede sig rundt mig i en beroligende kadence, der først blev foruroligende, da de ophørte, så lød de igen, jeg trak vejret dybt, prøvede at slappe af, da der i et kort øjeblik var stille, i min bevidsthed stod verden stille i det øjeblik, i et øjeblik der er at sammenligne med det korte øjeblik hvor man i rutchebanen kan mærke at vognen holder stille på det højeste punkt, der lige før det med svimlende fart går ned mod jorden, eller den korte tid fra man forlader flyet, til faldskærmen folder sig ud, dog var det ikke min krop der bevægede sig, den lå stille, indtil slag nummer:

FEM!!!!

Ramte mig med en kraft der fik mig til at trække ben og arme til mig, så jeg snart efter lå oppe på knæ og albuer.

Igen faldt verden til ro med de beroligende skridt fra Kejserindens skridt, nu gik de ikke rundt, men nærmede sig min overkrop, og snart efter så jeg de sorte støvler under mit ansigt, uden at tænke sank jeg ned, og kyssede taknemmeligt støvlesnuderne, på vejen ned sagde jeg:

Tak Empress Malice!

Rejs dig op træl!

Således lød de første ord fra Kejserinden.

Da jeg stod op, så jeg igen ind i de smukke, glade og varme øjne, vi smilede begge.
Empress Malice så ud til at nyde spillet, legen med mit sind, og simpelthen at nyde den uindskrænkede magt.

Jeg selv smilede fordi jeg igen havde fået lov nyde at afgive magten til min smukke Ejer, og tage imod hvad end der kommer min vej!

Bangkok

Bangkok er kendt for mange oplevelser, jeg skal ikke gennemgå alle, ikke en gang alle de oplevelser der gives i det sexuelle univers, ja jeg kan vel kun lige løfte en flig omkring det ”sorte” unirvers.
Lad mig skitsere min vej ind i denne del af dette univers:
Første omgang var at ”pløje” nettet igennem for at finde ud af hvor der er BDSM i Bangkok, dette er en større opgave, ikke at finde reklamer, men at luge de mindst interessante ud. Her må jeg takke en anden slave, vil lade ham være anonym her, men jeg tror heller ikke han har glemt vort møde i byen, hvor vi i behagelige omgivelser havde tid til at tale om vor fælles interesse: BDSM i almindelighed, og Empress Malice i særdeleshed, og hans utrættelige research hjalp mig udenom mange af de steder der ikke har andet end reklamerne tilfælles med BDSM.
Anden omgang var så at besøge stederne, jeg vil ikke gå i detaljer med de steder jeg ikke bryder mig om, men har fundet et sted, der i mine øjne lever op til de krav man kan stille til et godt BDSM sted.
Hvis der sidder nogen og tænker: Jamen tilhører trællen ikke Empress Malice?
Jo men en gang imellem tillader Kejserinden at jeg får andre oplevelser, i udlandet, og kun i begrænset udstrækning.
Nu er dette arbejde vist beskrevet nok, så nu vil jeg koncentrere mig om:
Oplevelsen.
Lidt utraditionelt i forhold til besøg andre steder, bliver man afhentet i bil på et nærmere angivet sted på en nærliggende undergrundsstation, således mødte jeg lettere nervøs, og stærkt svedende op på aftalt sted til aftalt tid, og ikke som jeg plejer lidt før, dette faktum skulle vise sig at ”koste” på et senere tidspunkt.
Kvinden jeg mødte på stationen, var en thaikvinde omkring 40 år, ikke ultratynd, mere en slank kvinde med former, diskret velklædt, kjole og stiletter, nydelig makeup, uden at være overdrevet, alt i alt en kvinde som mange andre i den stærkt voksende middelklasse i Thailand. Vi fulgtes hen til en bil, til hvilken hendes nøgle passede, så vi satte os ind, kvinden ved rattet, og jeg ved siden af, kvinden der skulle vise sig at være Mistress Femina ( http://www.thaidomina.com/mistress-femina.html ) i ”hverdags versionen” kørte sikkert ud i den tætte trafik. Ad mange ”omveje” nåede vi frem til et lokalt byggeri af rækkehuse, hvor en anden nøgle passede til hængelåsen til en kældergarage.


Undervejs havde vi talt lidt om grænser, ønsker osv. Derfor virkede det helt naturligt da kvinden ved rattet gav mig nøglen, og ”bad” mig åbne dørene ind til garagen, vel inde, og med lukket og låst garage gik vi nu ind i huset, hvor en lidt yngre og noget slankere kvinde i ”Dominatøj” tog imod os, jeg blev vist op i næste etage, og budt på en flaske vand, mens vi talte lidt om den forestående seance, det var den anden Domina, jeg var blevet lovet, i svaret på min bookning af tre timer med to Dominaer, nemlig Mistress Nicha ( http://www.thaidomina.com/mistress-nicha.html )
Da jeg lidt senere bekræftede at jeg var klar til seancen, blev jeg bedt om at lægge pengene på bordet (8000 THB) og følge med yderligere to etager op, heroppe blev værdisager lagt i en værdiboks, og efter afklædning, blev jeg ført ind i et badeværelse, ikke for at bade, men at blive badet, det første af flere ”golden showers”, så fulgte et mere almindeligt brusebad, før seancen fortsatte i ”The black room”.

The black room er som navnet antyder et værelse, der er præget af sort, både vægge, loft og gulv, mens møblerne er i forskellige farver, med rød som en gennemgående farve. Nu blev jeg præsenteret for en tredje Domina, eller mere rigtigt en rookie Domina, der først og fremmest skulle se på, og lære, denne Domina var den yngste, midt i tyverne vil jeg anslå, og figurerer ikke på hjemmesiden i skrivende stund, men jeg kan her røbe at hun lærte noget om at ramme med en Bullwhip denne dag, så nu rammer hun skiven hver gang!
Der blev nu fundet mange reb frem, og velanbragt i en ”toiletstol” blev jeg bastet og bundet efter alle kunstens regler, selv min pik blev bundet, og det sammen med en eller anden form for ”snurrebasse”, der sammen med en af Dominaernes hænder, jeg ved ikke hvem, da jeg på dette tidspunkt var blevet blindfoldet, havde en ”rejsende” virkning der nede syd for navlen.
Sådan siddende……..og stående, blev jeg nu ”udsat” for den første af flere opgaver/udfordringer dén dag, nemlig at jeg skulle vise viljestyrke, ved at holde min udløsning tilbage i mindst tyve minutter, uanset hvad der skete, og så gik de tre kvinder, med i alt 6 sexede hænder og bryster i gang, godt krydret med brug af munde, numser, fødder. Det kan godt være at Domina nr. 3 ikke har været i det Sorte univers længe, men som teaser var hun på højde med de to øvrige, derfor måtte jeg sende mine tanker på afveje mange gange i løbet af de næste mange minutter, hvor alle mine erogene zoner, inkl. Nogle jeg ikke kendte til, kom under ekspertbehandling, men det er svært at tænke på skattevæsnet, eller oprydning i skuret, mens tre kvinder gør alt de kan for at få den der udløsning til at komme, det er altså svært at abstrahere fra et velsmagende fast bryst, når det nærmest bliver mast ind mellem ens læber, eller når en lækker fast numse skamløst kæler for manddommen der står så strunk som en livgarder på vagt nytårsaften, sådan gik det i lang og lækker tid, hvor jeg til sidst tænkte: Okay kommer jeg, må jeg sgu tage straffen, for hvem kan stå imod?
Da blindfolden blev fjernet, og jeg i det kæmpespejl kunne se de tre Femme fatales ”angreb” på min uskyld, blev det om muligt mere lækkert, men hvor længe var Jeppe i baronens seng?
Så lige så pludseligt, som de havde startet angrebet, var det ophørt, med nogle rosende ord, fulgt op af spørgsmålet om de virkelig var så frastødende at jeg ikke kunne få udløsning sammen med dem?
Det mente jeg jo nok, men prøvede at være en god slave, og ikke komme uden tilladelse.
Dette svar var som stikordet til at Mistress Femina tog ordet, og stående foran mig, mens de to andre løsnede de mange meter reb, forklarede hun, at hun var mødt op på stationen i god tid, da jeg i min mail havde antydet at jeg ville komme i god tid, hvilket jeg ikke gjorde, og havde ventet på mig i tyve minutter, igen noget med tyve minutter!
Derfor ville hun nu afregne dette, med et slag pr. minut jeg var kommet for sent, men jeg kom jo til tiden tænkte jeg, men holdt min mund, tænkte at det ikke var tidspunktet at diskutere, derfor hang jeg få minutter senere godt udstrakt med hænderne i ophængsmanchetter, og med en sirlig japansk (inspireret) bondage rundt krop og ben.
Nu begyndte afregningen, med både en smal paddle, en flogger, og en kort bullwhip.
Når man er ejet af Empress Malice, ved man at opvarming er noget opreklameret pjat, men hold nu for fanden kæft hvor de slag bed, så meget at jeg løftede mig op, og hang som en abe og sprællede, det skulle jeg aldrig have gjort, for det morede de tre unge damer i en sådan grad, at de helt glemte at det var tyve slag der var tale om, og da jeg forsøgsvis antyede det, blev de enige med hinanden om at så kunne de jo lige tage de tyve slag, hvis jeg kunne huske at tælle højt…………på thai……………..eij hvor ærgerligt, så måtte de jo lære mig det, og efter nogle ekstra slag var vi igennem afregningen, dejligt tænkte jeg, og svarede beredvilligt
ja!
Højt og tydeligt da jeg blev spurgt om jeg ville hjælpe den nye Domina, der stod der så smuk, slank, med en hud der så ud som om den var farveprøven på Nutella, med et charmerende smil, der nåede fra de smukke røde velformede læber til de mørke uudgrundelige øjne. Nu blev der talt på Thai, og den stadig smilende Domina forlod lokalet, mens de to tilbageblevne roste mig for min hjælpsomhed, med smil der var både glade og ildevarslende.
Efter få minutter kom rookie Dominaen tilbage, godt belæsset med piske, da jeg i spejlet så hendes smil, gik der en prås op for mig, jeg skulle ikke arbejde for hende, men være øvelsesobjekt, jeg tror hun så hvordan mit smil stivnede, for hun så ned på piskene i sin favn, derefter op på mig, med et smil der sagde mere end ord.
Nu blev jeg instrueret om at Dominaen ville starte blødt, for at finde ud af hvor hårdt det var nødvendigt at slå, og jeg skulle sige ”harder” hvis jeg kunne tåle mere, derefter startede slagene at falde, først med et spanskrør, efter nogle slag holdt jeg op med at sige harder, for grænsen var nået, præcisionen var også god, så ”vi” gik hurtigt videre til en paddle, her fik jeg sagt harder en gang for meget, da jeg så ville trække det sidste ”harder” tilbage, blev jeg bestemt belært om at der kun er en vej på den knap, og det er op, man kan ikke ombestemme sig, av for en brøler!
”Heldigvis” blev de damer Dominaer hurtigt træt af at lege med den paddle, så min bagdel blev skånet for flere slag, om det så var en såå god ide, skulle snart vise sig!
For den næste pisk der lå klar, var en kort bullwhip, let håndterbar så det ud til, meen min erfaring sagde mig, at den nok skulle kunne bide fra sig, nu er der ikke langt fra tanke til handling hos de Dominaer, så snart efter faldt det ene slag efter det andet på bagsiden af min krop.
Det var smertelig tydeligt, at denne pisk var den indtil nu sværeste at styre, derfor blev det til slag på flere utilsigtede steder, ligesom ”man” ikke hørte så meget efter om hvor hårdt jeg syntes slagene var, nu var det vist nærmest fri leg, en leg der gør at der nok går nogle dage, før jeg kan sidde ”topløs” ved swimmingpoolen, uden at der kan ses adskillelige mærker. Da jeg begyndte at lave rigeligt mange ”abekrumspring” lagde den unge Domina pisken, og jeg fik noget vand at drikke, før den sidste, længste, og ondeste bullwhip blev taget i anvendelse.
Den præcision Dominaen havde opnået med den korte pisk var helt væk nu, hvor der blev prøvet en noget længere pisk, tror der var tale om en 6 fod lang Bullwhip, og i det lille rum, ville den have været en udfordring for selv erfarne Dominaer, jeg tror nu også at det mest var for at skræmme mig, at de tog den med, ikke desto mindre nåede jeg at trække en ”D-ring” ud til et ”lige” stykke metal da jeg gav mig, og trak til i mine manchetter, før seancen stoppede, med at noget ”lindrende” ”Tigerbalsam” lignende salve blev smurt på min ryg.


Vel nede fra ophængningen, blev jeg lagt på en madras på gulvet, hvor jeg så en tid var møbel for Dominaerne, især Mistress Femina, der både ville sidde på mig, have mig til at holde et askebæger, samt kysse og slikke hendes fødder, noget der får ”Twister” til at virke nemt, da cigaretten var røget, skulle vi da lige lege ”Breathcontrol”, så vel nede på ryggen, forsvandt al lys omkring mig, da den ene Dominabagdel efter den anden efter bedste evne prøvede at lukke for min mulighed for at trække vejret, sluttende af med at Mistress Nicha lige skulle af med vandet, hvorfor hun sænkede sit blottede underliv ned over min mund. Normalt når jeg får golden shower, er der ikke kontakt mellem min mund og Dominaens underliv, det var i den grad anderledes i dette tilfælde, Mistress Nicha ville udover at lade sit vand ned i min mund, også slikkes, og det var ingen straf, når det er en så delikat ”honninggrotte” der ”lukker” munden på en. Da der ikke kom mere væske, fortsatte jeg med at slikke, indtil Dominaen let og elegant løftede sit underliv fra mit ansigt, rejste sig, og hendes plads blev indtaget af Mistress Femina, dog således at hun bad mig bøje mine ben, så hun ved at sidde på mit underliv, fik en rygstøtte, og kunne sætte sine fødder på mit ansigt, og lade dem blive slikket og kysset. Det var dog ikke kun nydelse at få lov at betjene Dominaens fødder med min tunge, jeg skulle også sørge for at hun sad behageligt, og ikke faldt ned, noget jeg bestræbte mig på det bedste jeg kunne, men lige lidt hjalp det, for når Dominaen lænte sig ud, kunne jeg til sidst ikke holde hende i ”stolen” mere, og hun ”faldt”, hvilket blev takseret til 10 slag med en af hende valgt pisk, men straffen skulle jeg have lov at glæde mig til, derfor gik vi nu ned i et japansk inspireret værelse, hvor jeg først måtte modtage en tredje Dominas milde gaver i form af golden shower.
Vel ”monteret” i en Gabestok, blev dommen eksekveret, hårdt og ubønhørligt, så sveden sprang fra alle dele af min krop, 10 slag lyder ikke af meget, men når man i forvejen har modtaget mange slag, bider de ekstra, så jeg var færdig, helt færdig da jeg endelig blev taget ud ag gabestokken, lagt på en madras og straks mistede alt udsyn da Mistress Femina igen ville lege breath control, således legede vi flere gange, hvor tiden, hvor jeg var ude af stand til at trække vejret blev længere og længere, beklagede Dominaerne at de ikke havde givet mig flere og dybere mærker, så min Ejer Empress Malice kunne være stolt af mig, men de ville da gerne tage revanche, hvis jeg kom tilbage en gang før jeg rejste hjem, dette fik jeg tid til at overveje, men snart efter kom mine tanker (igen) på afveje da de tre gange Dominaer nu begyndte at lege med min krop, for selvom jeg ikke havde været så stærk som de regnede med jeg ville være (sagt med et smil på læben) mente de at jeg skulle have en udløsning, og nu lod jeg stå til, og nød bare at ligge der, og blive betjent, ja ja jeg ved godt at sådan er det ikke der hjemme, men: ”Skik følge eller land fly”, så jeg lod mig forføre af de lokale skikke, og kom udover et par smukke fødder, der gav mig et footjob, men så er de heller ikke mere anderledes end os, for det var min tunge der måtte rengøre de smukke fødder der havde givet mig så meget nydelse.
Herefter gik seancen lidt i opløsning, jeg blev sendt i bad, mens jeg var det, kunne jeg høre at der blev gjort rent, og sendte en taknemmelig tanke til min Ejer Empress Malice, der havde tilladt, og opfordret mig til at få denne oplevelse, og tænkte lykkeligt på alle de timer, det er mig der står parat til at rengøre og rydde op efter andres leg.
Da vi alle havde fået vort civile tøj på, tog jeg afsked med de to Dominaer, rookie Dominaen med en klædelig generthed, da jeg takkede hende for at få lov at lægge krop til en del af hendes oplæring, hvortil Mistress Femina med et klask i min røv, udtalte:
”I like your ass”!
“Beceause you can use your whip on it?” Spurgte jeg glad for at jeg havde bukser på.
“No I like to look at it!”
Så det var en glad træl der kikkede på sit spejlbillede ude ved bilen. Dejligt med komplimenter, selvom de måske er lidt løgn.
Efterskrift:
Hvis man har lidt ”Voksentid” i Bangkok, er Nana´s plaza http://nanaplazabkk.com/ et på samme tid fascinerende og bisart sted at drikke en øl, og vil man blot sidde og iagttage, kan det anbefales at gå ind til højre så snart man er kommet ind, gå en etage op, gå ad svalegangen tilbage mod indgangen, der er en lille bar: ”Balcony Bar”, uden ”frække” tilbud, men et godt kik på hvad der sker, men man skal ikke lade sig narre af de der står og klasker gæsterne med en pisk, når de går ind til ”Spanky´s”, det er noget nær det mest kinkie ved det sted.

 

Dagen efter dagen.

Lad mig starte samme aften, der indløb der nemlig en besked fra Kejserinden:
Træl du møder i morgen tidligt, med morgenmad til din Ejer.
Derfor blev der arbejdet til sent, for at lave et sortiment af morgenmad.
Vel ankommet til domicilet var listen med dagens opgaver klar, så det var bare at starte.
Efter lidt tid kalder Empress Malice, og trællen springer ind til sin Ejer.
Hvordan ser din bil ud, og er den tanket?
Den er nyvasket, men ikke helt tanket, kunne jeg svare.
Godt for jeg skal bruge den de næste dage, så får du tid til at vaske, pudse og tanke min bil.
Tak for det Empress Malice! Kunne jeg taknemmelig svare, mens jeg glædede mig til at få lov til at gøre Kejserindens bil ren og lækker.
Mens jeg derefter vaskede gulv i det store lokale, kom Husets ubestridt bedste Domina ind, og proklamerede at jeg skulle gøre arbejdet færdigt alene, idet Kejserinden havde aftaler ude i byen, men at vi skulle mødes senere i Gemakkerne, hvor der ønskedes et let måltid, derefter forlod Empress Malice Domicilet.
Da Domicilet skinnede, tog jeg hen til gemakkerne, hvor der også trængte til en kærlig hånd, før Kejserindens ankomst.
Heldigvis var Gemakkerne klar da Empress Malice ankom med ”nye” skinnende negle, der viste at Kejserinden havde haft en behagelig formiddag, med tid til lidt velfortjent selvforkælelse.
Den eneste lille sten i skoen, var at Kejserinden fandt noget støv på nogle hylder i ”hullet”, det blev påtalt, og er selvfølgelig væk nu, det eneste der ikke er ”klaret” er straffen for forseelsen, men det findes der nok en løsning på, næste gang vi mødes.
Det sidste der skete på denne tre dages tour de force, var at halsbåndet blev pakket ned i sin læderpose, og vi tog en hjertelig afsked ude ved bilen, hvor jeg kunne smage vejsaltet der sad på Kejserindens støvler.

Dagen efter natten i hullet.

Først hører jeg slåen blive slået fra, så åbnes døren:
Godmorgen!
Frisk og veloplagt står Empress Malice der i døren, der dufter af kaffe, og hyggelig morgen i huset, så efter at have sagt godmorgen på en passende måde, bliver det til en kop kaffe, før trællen bliver sendt afsted til Domicilet, for at fyre op, og gøre klar, mens Kejserinden kan sidde og slappe af, og nyde sin morgenmad i sikker forvisning om at Domicilet er klar til den første gæst til tiden.
Dagen går med de sædvanlige gøremål, rengøring og oprydning efter gæsterne, samtidigt med at der bliver udstedt ordrer om hvad trællen må og ikke må på en kommende rejse.
Sent på eftermiddagen lyder ordren:
Så træl nu kan du godt gå ind i Latexrummet, vi skal da lige sige farvel på en ordentlig måde.
Således gik det til at jeg snart efter lå på gulvet, og kunne se de første dråber urin falde ned over mit ansigt, ikke længe efter kom der så meget at det klæde der lå over mit underansigt blev mættet med urin, så det virker næsten som waterboarding……..på den ”fede” måde.
Hvad der ellers skete den eftermiddag/aften kan jeg ikke fortælle i kronologisk orden, men jeg blev ”udsat” for både bondage, ”hot stone terapi”, derudover blev mine testikler trukket ved hjælp af et mellemtungt lod, samt da jeg fik tilladelse til at få udløsning, var der monteret et rør ned i urinrøret, der sad fast bag glans med en ring, en såkaldt ”spermstopper”, den blev ”skudt” ud, som en champagneprop, så det passede, når jeg følte at der siden den seneste udløsning var opbygget et ret stort tryk, men ud kom det, så voldsomt at jeg var helt flad, og bare blev liggende på gulvet, for Kejserindens fødder længe, med en følelse der bedst kan betegnes som en blanding af hengivenhed og taknemmelighed for at være totalt underlagt, og ejet af denne fantastiske Kejserinde.
Vel oppe på benene fortsatte jeg mit arbejde i baggrunden, meget glad for at få lov at gøre rent efter den fantastiske oplevelse, der var nu også nok at rengøre efter andres leg, men hvem tænker på det, efter sådan en oplevelse?
Da dagens opgaver var ved at være udført kom Empress Malice og meddelte mig at jeg skulle beholde halsbåndet på når jeg tog hjem, for jeg skulle møde igen dagen efter.
Så da en anden slave og jeg sammen forlod Domicilet lidt senere, var jeg iført mit halsbånd, som jeg bærer med stolthed, idet det er indgraveret med:

EM´s træl
Det lød til at det undrede min medslave at jeg skulle gå rundt med halsbåndet indtil det passede Kejserinden at fjerne det, men sådan er min virkelighed.
Fortsættes: Dagen efter dagen.

Lykken er en nat i Hullet!

Hvad er en nat i Hullet?

Jo det er en nat hvor Kejserinden bruger den totale magt på den ultimative måde.
Det er når man får kort tid til at gøre sig klar, og hente de ting man har brug for, for at kunne klare en nat i hullet, en nat hvor man skal forudse hvad man får brug for af mad og drikke, for at kunne komme på toilettet, ja som før fortalt for at komme igennem natten.
Når tiden for indespærringen starter, står man så der på dørtrinnet, og selvom døren stadig er åben, er gulvet udenfor ”out of bound area”!
Det der nu er glemt får trællen kun hvis Empress Malice er i godt humør!
Hullet er rodet, men det må vente, indtil døren er lukket og låst, hvornår det sker ved kun Kejserinden, og trællen har kun en plads i ventetiden: I døråbningen!
Hvad er der gået forud for en tur i hullet, har trællen gjort sig uheldigt bemærket, har trællen en straf ”til gode”, eller hvorfor denne tur i hullet?
Nej ingen af delene, grunden er den simple at Empress Malice har valgt at overnatte i sine gemakker der ligger i forbindelse med Hullet, og når trællen har udført sine pligter i forbindelse med overnatningen, og der ikke er brug for ham mere, bliver trællen gemt væk, indtil der igen er brug for ham på den ene eller anden måde.
Dagens forberedelser startede meget tidligere, med oprydning og rengøring af gemakkerne, og ikke mindst planlægningen af Kejserindens måltid når hun ankommer.
Maden er et kapitel for sig selv, for trællen ved ikke altid hvornår ankomsten er, og dermed heller ikke hvad menuen skal bestå af, derfor forberedes der et udvalg af Empress Malices favoritter, samt eventuelt en eller flere retter trællen håber vil falde i Kejserindens smag.
Der bliver dækket et bord som tager hensyn til at der er mindst 5 forskellige retter at vælge imellem, samt at trællen ikke ved hvilke der vælges netop dén dag.
Når alt er klart, står der kun tilbage at vente på ankomsten.
Ved sin ankomst stråler Kejserinden som altid, og spreder glæde alene ved sin tilstedeværelse.
Når måltidet er indtaget, og der er givet ordre for nattens opgaver i Hullet, og dagen efter, mangler der kun at putte trællen i Hullet.
Derfor venter trællen tålmodigt på at få lov til at kysse sin Ejers fødder godnat, når det er sket, lukkes døren, der bliver låst.
Hvornår døren igen bliver låst op, ved kun Empress Malice.
Mens trællen rydder op, og gør klar til natten kan han høre Kejserinden nusse rundt udenfor den låste dør.
Når nattens opgaver er udført, er det tid at sove, så trællen kan være frisk og veloplagt til den næste dags opgaver, hvornår de end starter.
For ikke at Kejserinden skal generes af noget, står trællen tidligt op, og gør Hullet klar til inspektion.
Således er en nat i Hullet, fuld af glæde over at stå til rådighed, og fuld af tanker om hvor godt livet er som træl.
Fortsættes: Dagen efter natten i hullet.

Over – under og venner, går det?

Når jeg læser andres beretninger ang. deres forhold med/til deres Domina, slår det mig at der fortælles om angst og at man er bange, i samme sætning som tillid, det har altid undret mig, for jeg har sjældent tillid til mennesker jeg er bange for, og som gør mig angst.
Det menneske jeg ønsker at give muligheden for at disponere over mig, skal da være et menneske jeg har ubegrænset tillid til, et menneske hvis værdier i store træk er sammenfaldende med mine værdier, så jeg ved at det der kommer til at ske mig, ligger indenfor det jeg kan klare, måske tror jeg ikke at jeg kan, men sammen med den rette Domina kan jeg, derfor er jeg ikke bange, jeg føler ikke angst, det der bedst kan beskrive hvad der sker når Empress Malice annoncerer en seance for mig, eller bare kommer mig smilende i møde med noget ”legetøj” der indikerer at der skal ”leges”, er et meget farverigt kalejdoskop af meget spænding, lyst, og tilsat et stænk nervøsitet.
Der er ingen tvivl om hvem der bestemmer hvornår der skal rykkes, og hvordan der skal rykkes, det er Kejserindens privilegie, ja det er faktisk også et privilegie for mig at jeg ikke behøver at ønske, komme med idéer, eller bare diskret hinte hvad jeg ønsker der skal ske.
Det der sker, sker når Empress Malice ønsker det, og har lysten til at gennemføre det.
Ovenstående kan måske give læseren det indtryk at der er milevidt imellem os, det er der i den forstand at der kun er en der bestemmer, men ellers kender vi jo hinanden bedre end man normalt kender hinanden.

Hvad så når der ikke er ”leg” på programmet, hvordan fungerer det så?
I mit tilfælde, hvor jeg som træl fungerer som husslave, er der i sagens natur tale om meget mere tid, hvor jeg arbejder for Kejserinden, end der er timer hvor vi ”leger”.
Når jeg arbejder for Empress Malice er tonen ikke som i et rekrut kompagni.
Tillad mig at give et link, så de der ikke har været soldater kan få et indtryk af hvad det er:

Nå ja helt så hårdt er det ikke i den kgl. Danske armé, meen husker da enkelte episoder, der nok ikke havde givet ros hvis de var kommet frem, den gang wayback in my former life.
Nå tilbage til nutiden:
Tonen er meget stille og rolig, hvilket enkelte der har været prøvet som husslaver har misforstået derhen at det er en diskussionsklub, det er det IKKE!
Som husslave er der mange ting man SKAL huske, slaven er der for:
• At tjene Dominaen.
• At arbejde, ikke slappe af.
• At være der når der er brug for slaven, og ellers være usynlig.
• At udføre de opgaver Dominaen har givet.
• At se hvor der er opgaver der kan løses når der ikke er givet opgaver.
• At lukke øjne og ører for det der ikke kommer slaven ved.
• At lade være med at diskutere opgaverne.
• At lade Dominaen om at prioritere.
• At gøre en opgave færdig, før en ny påbegyndes.
Husker man det går det ikke helt galt, og så er det en rigtig god ide at være 100% opmærksom, og lytte når Dominaen taler til en, så man får alt med.
Hvis man får det privilegie at komme med i de mere private gemakker, skal man være endnu mere forsigtig, både med at lade være med at snage, der kan være masser der ikke kommer slaver ved.
Være meget opmærksom på hvad Dominaen ønsker, når hun returnerer fra en seance, eller kommer ind i ”privaten” under en seance, husk Dominaen er i gang med en seance,hjælp hende til at gøre det så godt som muligt, næste gang kan det jo være dig der ligger derude!

På trods af den mere stille atmosfære, er der naturligvis ikke nogen tvivl om hvor magten ligger.
Samme måde er det med straf for fejl, der skal ikke herske nogen tvivl om at den straf man modtager for at begå fejl bliver hårdere efterhånden som man bliver bedre, og kravene derfor øges, fejl tolereres ikke!
Det ligger også helt fast at man som ejet slave ikke kan tjene mere end en Domina, mens Dominaen naturligvis kan have det antal slaver hun ønsker.

Kan Over og under være venner?
Man kan med lige så god ret sige: Kan de være uvenner og få det til at fungere?
Nu er der jo forskel på venskaber, det er jo ikke alle venner man ser/taler med hver dag, så det er min erfaring at man godt kan være venner, når man blot erkender og respekterer at venskabet har en grænse, og den grænse sætter Dominaen. Derfor bør man som slave være den der venter, og lader Dominaen tage initiativet.
Af diskretionshensyn vil jeg ikke dele ud af mine private oplevelser, hvilket bringer mig hen til at man som slave bør være meget diskret, og tænke sig endog meget om før man omtaler hvad der sker når man er alene med Dominaen, også overfor andre slaver der tilhører samme Domina, husk det er Dominaen der bestemmer hvad der skal fortælles og hvad der er privat mellem Domina og slave.

ÅRH FRI MIG FOR GRÆNSER!

Når man taler grænser i dette univers, står det næsten altid i forbindelse med at grænser overholdes, og/eller respekteres. Det er rigtig fornuftigt, især når man taler om ”leg” mellem to mennesker der ikke kender hinanden godt.
Nu er det bare sådan at Empress Malice, der har den fulde styring, og jeg kender hinanden særdeles godt, derfor virker grænser netop som det de er, noget der begrænser.
Det er der ikke brug for i dette tilfælde, for Kejserinden kender sin træl, og flytter sit fokuspunkt i takt med trællens udvikling.
Men er grænser ikke en sikkerhed for slaven?
Ikke når man er nået til det punkt Empress Malice og jeg er nået, hvor det er sådan at hierarkiet ligger helt fast, det er der nok mange der fejlagtigt tror gør sig gældende så snart man træder ind i dette univers, snarere tværtimod:
Som udgangspunkt går den dominerende så langt slaven ønsker det, for man overholder/respekterer jo grænser. Problemet er imidlertid det, at hvis grænserne er statiske sker der ingen udvikling i forholdet, hvilket medfører at det på sigt bliver kedeligt for begge der deltager, ved et professionelt forhold vil det ofte resultere i at slaven går videre til den næste Domina.
Fastholder slaven ved den næste Domina, de samme statiske grænser, er slaven på vej ud i en endeløs søgen efter den rigtige Domina, selvom ”fejlen” i virkeligheden ligger hos slaven selv.
Drejer det sig om et privat forhold, vil udfaldet måske være det samme, nemlig at ”legen” bliver for kedelig og forudsigelig, hvilket igen kan medføre at den ene part søger andre legekammerater, med hvad det medfører af problemer, der kan ende med et brud.
Derfor er det i mine øjne essentielt at nå til den erkendelse at hierarkiet er en hjørnesten i et længerevarende forhold.
Når man er kommet til erkendelsen, og har afgivet sin ret til selvbestemmelse, om det er i de begrænsede perioder, hvor man er hos sin Domina, eller man går hele vejen, og giver fuld beslutningsret til Dominaen, er i princippet ligegyldigt, det der er vigtigt, er at man nu ikke fremfører sine ønsker eller krav, men 100% lader Dominaen om at bestemme hvilken vej man skal, og på hvilken måde, kort sagt at man river alle grænser ned, dropper alle ønsker og ”krav”, så alle muligheder ligger åbne for Dominaen.
Hvordan kan man være sikker på at Dominaen ikke misbruger sin magt?
Det kan man heller ikke, her kommer vi til den næste hjørnesten:
Tillid!
Før man kan sige, at man har 100% tillid til Dominaen, må man følge Dominaen uanset om det der kræves er noget man før har fantaseret om, før har følt afsky ved, før har syntes mærkeligt, før har sat grænse omkring.
Den tillid er til gengæld noget Dominaen må gøre sig fortjent til, ved altid at leve op til den tillid der vises hende!
Nu hvor den fuldstændige tillid er til stede, kommer det grænseløse forhold nærmest som en appelsin i turbanen, for slaven har jo nu ikke behov for de grænser der før var garantien for at Dominaen ikke udsatte slaven for noget uønsket.
Ser jeg mig nu over skulderen, og ser den vej vi er gået sammen, må jeg indrømme at der er mange af de oplevelser jeg har haft, jeg ikke havde forudset………heldigvis, for så var det ikke sikkert at jeg havde haft modet, men nu hvor de stier er betrådt, er jeg glad og lykkelig for turen så langt.
Modet til at lade sig binde, blindfolde, og spærre inde, om ikke altid i bogstavelig forstand, men så i overført betydning, er ligeledes en hjørnesten i forholdet. Når jeg bliver udfordret af Kejserinden, giver tilliden mig det mod der skal til for at overvinde min angst, og træde et skridt videre på den rejse et Domina/slave forhold er.
Det vil være triviel læsning, hvis jeg begyndte at liste op og ned de skridt på rejsen Empress Malice og jeg har taget sammen, men for at give et fingerpeg, kan jeg nævne:
”Godt nok” er ikke godt nok!
Empress Malice stiller store krav, i første række til sig selv, men også til sine slaver.
Dette kommer til udtryk ved at når man skal løse en opgave for Kejserinden, er det ikke nok at gøre det ”godt nok”, hvis det kan gøres perfekt, bestræber du dig ikke for at gøre det bedre end ”godt nok” så vil du det ikke nok, og så bliver du kasseret med hård og ubønhørlig hånd.
De der underkaster sig, gør sig umage, fjerner alle grænsepæle for Kejserinden, kan drømme om et liv som ejet slave, men for 99% bliver det ved drømmen, men for de få……..yderst få, der opnår at blive ejet, gælder det at belønningen er mere arbejde, mere underkastelse, flere ydmygelser end før, og ingen nåde hvis man begår fejl.
Livet som Ejet slave for Empress Malice er derfor ikke let, slet ikke, men lige så svært det er, lige så meningsfyldt er det, når man har lagt sin tillid i Kejserindens hænder, underkastet sig sin plads i hierarkiet, derfor siger jeg ydmygt:

ÅRH FRI MIG FOR GRÆNSER!