Over – under og venner, går det?

Når jeg læser andres beretninger ang. deres forhold med/til deres Domina, slår det mig at der fortælles om angst og at man er bange, i samme sætning som tillid, det har altid undret mig, for jeg har sjældent tillid til mennesker jeg er bange for, og som gør mig angst.
Det menneske jeg ønsker at give muligheden for at disponere over mig, skal da være et menneske jeg har ubegrænset tillid til, et menneske hvis værdier i store træk er sammenfaldende med mine værdier, så jeg ved at det der kommer til at ske mig, ligger indenfor det jeg kan klare, måske tror jeg ikke at jeg kan, men sammen med den rette Domina kan jeg, derfor er jeg ikke bange, jeg føler ikke angst, det der bedst kan beskrive hvad der sker når Empress Malice annoncerer en seance for mig, eller bare kommer mig smilende i møde med noget ”legetøj” der indikerer at der skal ”leges”, er et meget farverigt kalejdoskop af meget spænding, lyst, og tilsat et stænk nervøsitet.
Der er ingen tvivl om hvem der bestemmer hvornår der skal rykkes, og hvordan der skal rykkes, det er Kejserindens privilegie, ja det er faktisk også et privilegie for mig at jeg ikke behøver at ønske, komme med idéer, eller bare diskret hinte hvad jeg ønsker der skal ske.
Det der sker, sker når Empress Malice ønsker det, og har lysten til at gennemføre det.
Ovenstående kan måske give læseren det indtryk at der er milevidt imellem os, det er der i den forstand at der kun er en der bestemmer, men ellers kender vi jo hinanden bedre end man normalt kender hinanden.

Hvad så når der ikke er ”leg” på programmet, hvordan fungerer det så?
I mit tilfælde, hvor jeg som træl fungerer som husslave, er der i sagens natur tale om meget mere tid, hvor jeg arbejder for Kejserinden, end der er timer hvor vi ”leger”.
Når jeg arbejder for Empress Malice er tonen ikke som i et rekrut kompagni.
Tillad mig at give et link, så de der ikke har været soldater kan få et indtryk af hvad det er:

Nå ja helt så hårdt er det ikke i den kgl. Danske armé, meen husker da enkelte episoder, der nok ikke havde givet ros hvis de var kommet frem, den gang wayback in my former life.
Nå tilbage til nutiden:
Tonen er meget stille og rolig, hvilket enkelte der har været prøvet som husslaver har misforstået derhen at det er en diskussionsklub, det er det IKKE!
Som husslave er der mange ting man SKAL huske, slaven er der for:
• At tjene Dominaen.
• At arbejde, ikke slappe af.
• At være der når der er brug for slaven, og ellers være usynlig.
• At udføre de opgaver Dominaen har givet.
• At se hvor der er opgaver der kan løses når der ikke er givet opgaver.
• At lukke øjne og ører for det der ikke kommer slaven ved.
• At lade være med at diskutere opgaverne.
• At lade Dominaen om at prioritere.
• At gøre en opgave færdig, før en ny påbegyndes.
Husker man det går det ikke helt galt, og så er det en rigtig god ide at være 100% opmærksom, og lytte når Dominaen taler til en, så man får alt med.
Hvis man får det privilegie at komme med i de mere private gemakker, skal man være endnu mere forsigtig, både med at lade være med at snage, der kan være masser der ikke kommer slaver ved.
Være meget opmærksom på hvad Dominaen ønsker, når hun returnerer fra en seance, eller kommer ind i ”privaten” under en seance, husk Dominaen er i gang med en seance,hjælp hende til at gøre det så godt som muligt, næste gang kan det jo være dig der ligger derude!

På trods af den mere stille atmosfære, er der naturligvis ikke nogen tvivl om hvor magten ligger.
Samme måde er det med straf for fejl, der skal ikke herske nogen tvivl om at den straf man modtager for at begå fejl bliver hårdere efterhånden som man bliver bedre, og kravene derfor øges, fejl tolereres ikke!
Det ligger også helt fast at man som ejet slave ikke kan tjene mere end en Domina, mens Dominaen naturligvis kan have det antal slaver hun ønsker.

Kan Over og under være venner?
Man kan med lige så god ret sige: Kan de være uvenner og få det til at fungere?
Nu er der jo forskel på venskaber, det er jo ikke alle venner man ser/taler med hver dag, så det er min erfaring at man godt kan være venner, når man blot erkender og respekterer at venskabet har en grænse, og den grænse sætter Dominaen. Derfor bør man som slave være den der venter, og lader Dominaen tage initiativet.
Af diskretionshensyn vil jeg ikke dele ud af mine private oplevelser, hvilket bringer mig hen til at man som slave bør være meget diskret, og tænke sig endog meget om før man omtaler hvad der sker når man er alene med Dominaen, også overfor andre slaver der tilhører samme Domina, husk det er Dominaen der bestemmer hvad der skal fortælles og hvad der er privat mellem Domina og slave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *