Forresten!

Det er meget tidligt, ude i det kolde mørke, piskes sneen ind i ansigtet, kontrasten til den varme seng inde i ”hullet” er slående, og ville nok kunne få mange til at vende i døren, og krybe under dynen igen, men ikke denne træl.

Når Empress Malice har befalet trællen at møde op, skal der mere end uvejr til at bremse ham.
Dagen starter med at gøre Dark Side klar til dagens mangeartede lege, så alt er klar til Kejserinden og hendes gæster.

Da morgen er gledet over i formiddag, proklamerer Kejserinden:

Forresten træl:

Nu kan du godt smide tøjet, for nu er det slut med rengøring, du skal være med til slavesammenføring.

Sådan fortsatte dagen, med skiftevis oprydning, rengøring, og medvirken i leg, alt efter Kejserindens ønsker indtil det igen begyndte at blive mørkt udenfor.

Således stod jeg i ”privaten”, og rengjorde noget legetøj, da Empress Malice kom ind, hentede noget i sin private taske, før turen igen gik ud til en gæst, der efter et bad, nu var på vej ud i det tiltagende december mørke, i døren stoppede Kejserinden, vente sig om, henvendte sig til mig med ordene:

Forresten træl:

Når gæsten er gået, går du ind i legerummet, og indtager en stilling, hvor du mener at du bedst kan tage et antal virkelig hårde slag af min nye ven, der allerede er derinde.
Det viste sig at den ”nye ven” var/er den custom made Bullwhip, jeg selv havde lavet for blot få uger siden.

Nu kender jeg jo godt Empress Malice´ nye ven, fra tidligere nærkontakt, derfor viste jeg……….troede jeg hvad der var i vente, dog må jeg bagefter indrømme at man Aldrig skal tage noget for givet, eller tro at man ved noget, når Empress Malice leger med ens krop og sind.
Da jeg hørte ”stiletskridt” nærme sig, havde jeg stadig ikke besluttet mig for hvordan jeg gerne stå/ligge under piskeseancen, måske derfor bankede mit hjerte om muligt endnu mere, resultatet var at jeg stadig stod ubeslutsom ved siden af pisken da Kejserinden stillede sig så tæt på mig at jeg kunne mærke varmen og duften fra min Ejer.

Nå hvilken stilling vil du indtage?

Spørgsmålet kom mens jeg mærkede at Empress Malice blidt lagde sine hænder på min brystkasse.

Jeg kan mærke dit hjerte slå træl………Dejligt, men nu er det NU:

Indtag den stilling du har valgt, hvis du altså har fundet ud af hvorledes du vil modtage de første fem slag, og de vil være af den hårde type, du ved dem der virkelig giver mærker træl, og jeg varmer dig ikke op!

Slog mit hjerte før Kejserinden indtog rummet, var det ingenting imod hvordan det slog nu.
Vore øjne mødtes……..længe……..alt for kort……………netop så længe at jeg besluttede mig, ikke for hvordan jeg ville modtage slagene, men så længe at det blik overbeviste mig om at de fem slag skulle jeg tage imod med taknemmelighed, og kom der mere……længere nåede jeg ikke at tænke, før jeg havde besluttet mig til at jeg ville ligge ned og modtage slagene, måske fordi jeg instinktivt, og af erfaring vidste at jeg ville komme ned på knæ, og måske længere ned når slagene faldt.
Således gik det til at jeg kort efter lå ned på gulvet, med hænderne foldede som til bøn, under min pande.

Der var stille i rummet, det eneste jeg kunne høre var mine hjerteslag, kort efter hørte jeg også at Empress Malice gik lidt væk, gik lidt rundt, kom tilbage………Så skete det, det første hårde slag kom efter en kort susende lyd af en pisk der med kraft nærmer sig sit mål!

Smerten begyndte på ballerne, fortsatte over hoften, før et smertefuldt ”bid” fortalte mig at piskens snert lige netop ikke havde ramt mine ædlere dele, men huden lige ved siden af.

Midt i smerten hørte jeg igen den vidunderlige lyd af stilethæle mod det hårde gulv, skridtene fjernede sig, nærmede sig, fjernede sig igen, mens smerten aftog så meget, at jeg kunne tænke:
Hvordan kunne pisken nå helt om på forsiden af min krop?

Før jeg kom til et svar, nærmede skridtene sig, så var der ingen skridt at høre, mit hjerte slog igen hårdt, jeg trak vejret dybt da jeg hørte og mærkede slag nummer to ramme, det ramte lidt under det første, og nu var smerten ikke så lammende, stadig var jeg ramt, men ikke mere end at jeg kunne fortsætte tanken om hvorfor pisken kunne nå rundt min krop, samtidig med at jeg kunne høre Kejserinden gå rundt i rummet, hvorfor mon?

Blev mærkerne betragtet?

Nu mærkede jeg at jeg uden at tænke over det, hævede mig op, så min røv ville møde slagene, det måtte være derfor jeg nu to gange havde mærket smerten ”sluttede” på forsiden af min krop.

TRE!!

Råbte jeg ud i det stille rum, det indtil nu hårdeste slag havde netop flået mine tanker fra hinanden, det eneste jeg nu kunne tænke på, var at prøve at ligge stille, trække vejret dybt, og være tilstede i nuet.

Alle muskler spændtes i min krop, samtidig med at jeg hørte skridt der fjernede sig, nærmede sig, stod stille, fjernede sig igen, så nærmere.

De skridt var i det øjeblik det vigtigste i min bevidsthed, de var centum i mine tanker, ja de var det eneste der betød noget for mig, lige i det øjeblik, føles det som var de min skæbnes hjerteslag, de lød tydeligere end mine egne hjerteslag.

Smerten fra de første slag begyndte at transformere sig til varme, ikke blot hvor de havde ramt, men i hele kroppen, dog således at hvor de havde lavet blodige striber var smerten stadig meget tydelig.

Således lå jeg uden andre tanker end om hvornår næste slag ville falde, stiletternes hjerteslag forsatte, nu tænkte jeg ikke over hvorfor, blot reagerede jeg på stilheden ved at spænde alle muskler i kroppen.

Det fjerde slag hørte jeg ikke, jeg mærkede det som i slowmotion, hvordan pisken ramte mig fra det øverste af bagsiden af lårene, rundt låret, og om på forsiden, hvor den efterhånden velkendte smerte af hud der brister, nu brændte sig vej fra låret og op i min bevidsthed, med en hidtil ukendt styrke, dog råbte jeg ikke tallet:
Fire!!

Så højt som jeg havde råbt før, for slagene begyndte at gøre sin virkning, og smerten var mere en varme, en følelse, en stemning, noget der mere bed i min sjæl end i min krop, selvom jeg stadig var meget bevidst om min krop, da jeg igen hørte de velkendte skridt bevæge sig rundt i rummet, lyden af skridt der nu virkede forunderligt beroligende, fik mine hjerteslag til at falde på plads i en rytme der matchede skridtene der bevægede sig rundt mig i en beroligende kadence, der først blev foruroligende, da de ophørte, så lød de igen, jeg trak vejret dybt, prøvede at slappe af, da der i et kort øjeblik var stille, i min bevidsthed stod verden stille i det øjeblik, i et øjeblik der er at sammenligne med det korte øjeblik hvor man i rutchebanen kan mærke at vognen holder stille på det højeste punkt, der lige før det med svimlende fart går ned mod jorden, eller den korte tid fra man forlader flyet, til faldskærmen folder sig ud, dog var det ikke min krop der bevægede sig, den lå stille, indtil slag nummer:

FEM!!!!

Ramte mig med en kraft der fik mig til at trække ben og arme til mig, så jeg snart efter lå oppe på knæ og albuer.

Igen faldt verden til ro med de beroligende skridt fra Kejserindens skridt, nu gik de ikke rundt, men nærmede sig min overkrop, og snart efter så jeg de sorte støvler under mit ansigt, uden at tænke sank jeg ned, og kyssede taknemmeligt støvlesnuderne, på vejen ned sagde jeg:

Tak Empress Malice!

Rejs dig op træl!

Således lød de første ord fra Kejserinden.

Da jeg stod op, så jeg igen ind i de smukke, glade og varme øjne, vi smilede begge.
Empress Malice så ud til at nyde spillet, legen med mit sind, og simpelthen at nyde den uindskrænkede magt.

Jeg selv smilede fordi jeg igen havde fået lov nyde at afgive magten til min smukke Ejer, og tage imod hvad end der kommer min vej!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *