Dagen derpå!

Når døren lukkes bag Kejserinden, og jeg står alene tilbage, er jeg dels fyldt med glæden over at have haft muligheden for at tjene og hjælpe min Ejer, dels glæden ved at få lov til at være alene med mine tanker og gode minder om det nys overståede.
Derfor går oprydningen nemt og hurtigt, mens tankerne går tilbage til den foregående dags mange oplevelser.
Denne dag gik tankerne tilbage til en stille og meget fredfyldt seance, der står i stærk kontrast til de foregående oplevelser, der har bestået i intensiv piskning, oplevelser der gav høj puls, adrenalinkick, og højlydte følesesudladninger.
Under seancen henholdsvis sad, og lå jeg stille, mens jeg blindfolded, og delvist lænket, kunne høre andre i rummet blive behandlet intensivt, så intensivt at de en efter en måtte overgive sig til Empress Malice, og nyde udløsningens glæde, om det var for egen hånd, eller ved slavesammenføring ved jeg ikke, blot er jeg sikker på at det blev virtuost styret af Kejserinden, hvis fodtrin i stiletter nærmede sig mig, mens jeg lå på ryggen på gulvet, støvlernes kølige hæle rørte blidt mine overarme, den eneste lyd der brød tavsheden, var da tøj blev flyttet, en lyd der fik mig til instinktivt til at åbne munden, og heldigvis for det, for sekunder senere begyndte de første gyldne dråber at falde mod mit ansigt, og åbne mund, jeg drak begærligt så længe det varede, men kort tid efter ophørte gaverne at falde min vej, Kejserinden gik langsomt væk, for snart efter at benåde en anden lykkelig slavesjæl med de fugtige velsmagende gaver.
Roen sænkede sig igen over lokalet, de eneste lyde der afslørede at der befandt sig nogen i rummet, var stille tale, enkelte lavmælte piske slag, og den inciterende musik der kommer når Empress Malice lader sine stilethæle danse henover det hårde klinkegulv.
Efter nogen tid, hvor stemningen nærmest nåede det meditative, hvor stilheden kun blev brudt af lyden fra påspændingsdildoen der bragte en lykkelige slave ”over kanten”, efterfulgt af lyden af stille skridt mod udgangen, da endnu en gæst forlod rummet.
Denne dag, denne time, dette øjeblik viste for mig, at SM ikke nødvendigvis er aggressivt, højrøstet, eller pågående, men kan udspringe af stilhedens bløde rytmer, især når Empress Malice er dirigenten i denne meditative hyldest til feminin magt, og maskulin underkastelse.
Snart var der helt stille, med den guddommelige undtagelse af de velkendte skridt der afslørede at Empress Malice nærmede sig, denne gang blev blindfolden stille flyttet så meget at jeg netop kunne se Kejserinden stå over mit ansigt, og som i mine drømme sænkede min Ejers sig så meget ned at de gyldne dråber der snart efter kom i rigelige mængder, faldt lige ned i min mund, så det eneste jeg skulle koncentrere mig om var at drikke og synke, hvilket jeg lykkeligt gjorde.
Da jeg kort efter blev hjulpet op at stå, og ført ud, var det med den lykkelige følelse man har efter en smuk stille oplevelse, et af de øjeblikke hvor tiden står stille, og man i grunden bare ønsker at denne følelse ville vare ved i det uendelige!
Det var de tanker og følelser der fyldte mig mens jeg vaskede og rengjorde det tøj, og de effekter Kejserinden havde befalet.
Da arbejdet var gjort, og jeg kunne tillade mig at slappe af, gik resten af dagen med den afslapning man føler dagen efter en god lang fest, ja det eneste der manglede var skihop i fjernsynet som nytårsdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *