Eller gør man?
Eller er det slaven der har magten?
De der har fulgt med debatter på forskellige fora hvor Dominans bliver behandlet, har sikkert også stødt ind i en eller flere debattråde, der omhandler magtforholdet i et professionelt S/M forhold.
”Den der betaler musikken, bestemmer også hvad der skal spilles!”
Det er i korthed det argument man ofte læser, fra de der mener at det er gæsten/slaven der bestemmer, det argument er bestemt også rigtigt for rigtig mange der besøger Professionelle Dominaer.
Dog er der en gruppe slaver der går videre, derfor vil jeg prøve at skitsere den udvikling der kan ske, for gæsten/slaven, der går fra at være gæst, til at være slave.
Når man begynder at læse annoncer omhandlende dominans, tager man et aktivt valg, man vælger at besøge en Domina, der tilbyder dominans i et på forhånd aftalt tidsrum. Denne form for dominans kan i mine øjne bedst karakteriseres som en leg, et spil, to eller flere mennesker frivilligt leger/spiller. Økonomien i denne periode, er baseret på ”gang for gang” betaling.
Hvis man senere bliver mere dedikeret til en Domina, bliver tilknytningen ofte stærk på det følelsesmæssige plan for mange, før Dominaen evt. begynder at overveje en mere visuel tilknytning, i form af et halsbånd, med Dominaens navn, slavenavnet, og/eller anden tekst.
Denne formelle tilknytning ser jeg som resultatet af en længere udvælgelsesprocedure hos den seriøse Domina, ikke blot noget der deles ud efter få besøg, hvilket desværre ses af og til.
Når man så er blevet tilknyttet både følelsesmæssigt, og mere formelt, er det min oplevelse, at der kan komme en kritisk periode, der kan være hård at komme igennem for slaven, indtil han får afstemt sine forventninger med realiteterne, nemlig at man er Domina og slave. Det på trods af at man i denne fase oplever at økonomien kan blive ændret til en månedlig betaling frem for den tidligere gang for gang betaling, hvilket for enkelte kan føre til at man føler at man bør få flere rettigheder. Det gør man ikke tværtimod!
Jo tættere man bliver tilknyttet en Domina, jo mindre selvbestemmelse, og jo større krav bliver der stillet til slaven, både hvad angår underkastelse, og uegennyttig hjælp til Dominaen, uden modkrav fra slavens side.
Med denne tættere tilknytning til en Domina, sker der også det at man ofte ikke selvstændigt bestemmer hvornår man besøger Dominaen, det bliver i højere grad når Dominaen ønsker slavens tilstedeværelse.
Der stopper de fleste nok, men kan man gå videre?
Ja det mener jeg man kan, faktisk mener jeg at jeg er gået videre, tillad mig at prøve at forklare:
Her må jeg begrænse mig til mine egne erfaringer, da jeg ikke har personlige relationer med andre der er gået samme vej som jeg selv har betrådt.
Hvilken vej er jeg så gået?
Jo jeg har overgivet beslutningen ang. økonomien til min Ejer, så Kejserinden tager hvad hun mener er fair, men jeg har tillid til at hun lader mig stå tilbage med en økonomi der gør at jeg kan leve godt, samtidigt med at jeg er med til at give min Ejer et behageligt liv.
Nu er det ikke kun ang. økonomien jeg har overladt alle beslutninger til min Ejer, nej det er i alle forhold, og uden at gå ned i alle detaljer, kan jeg sige at jeg ikke gør noget uden tilladelse fra Empress Malice, det gælder indkøb over et vist beløb, det gælder rejser, ja sågar hvordan jeg bruger min tid.
Hvad angår min tid, så er der sket det skifte, at jeg ikke mere tilrettelægger mine besøg hos Dominaen efter mine øvrige planer, nej nu tilrettelægges mine øvrige planer i forhold til hvad der passer ind i Kejserindens planer.
Hvorfor har jeg så valgt denne måde at leve på?
Det kan jeg ikke formulere èn bestemt grund til, det er nok bare sket, fordi det føles rigtigt, fordi det ikke kan være anderledes, det er en række oplevelser der bare har ført mig ud på denne rejse med Empress Malice, der i mit liv, udover at være Guide og Gudinde, er den Lovgivende, den Dømmende, og den Udøvende Magt!
Denne måde at leve på, er jeg nok ikke ene om, selvom jeg ikke rigtig kender andre der lever på samme måde.
Hvis man kikker i historiebøgerne ser man at i det gamle Egypten betaltes der også for at blive slave, for derved at opnå den beskyttelse slavetilværelsen kan indeholde:
http://historienet.dk/civilisationer/egyptere/egyptere-betalte-for-at-blive-slaver
I mit tilfælde er der bestemt også tale om beskyttelse, samtidig med at der naturligvis er mange krav til mig som slave, krav der nok afholder de fleste fra at søge dette liv, det liv der for mig føles rigtigt, måske fordi det giver mig frihed fra magtens åg, eller frihed fra at træffe en masse valg, eller måske ”bare” fordi det liv føles rigtigt.