Rejsende i blå mærker.

Sidder i lufthavnen, en ung kvinde serverer min morgenkaffe og lidt brød, for at den elegante, og velduftende kvinde skal kunne komme til, rykker jeg lidt til højre i stolen, ups dét kunne mærkes.
Mindet om en anden, og mindst lige så elegant, og smuk kvinde toner smerteligt frem, for mit indre øre hører jeg den charmerende latter, der lyder som de sprøde toner fra Tibetanske bedeklokker i den rene frostklare luft der langt oppe, tæt under verdens tag, omend latteren senest lød i mine ører da jeg stod midt i et sortmalet lokale, hvor kæder hængte ned fra loftet, med vægge pyntet med piske, masker, og mange andre BDSM relaterede rekvisitter.
Glæden og den deraf følgende latter udsprang af et særlig godt slag, der både lød godt, føltes rigtigt, og gav et godt mærke, lige der på siden af min hofte, hvor kun huden dækker knoglen, snertens fulde kraft blev afgivet lige der hvor min Ejer ønskede det, det kunne vi begge høre, og især jeg kunne mærke at netop dét slag var velrettet, kraften perfekt, og resultatet sublimt, både i øjeblikket, hvor smerten skar sig ind i mit sind, så jeg ikke sansede andet end netop det punkt på min krop. Da Empress Malice så resultatet, en svag rødmen der tiltog i styrke indtil punktet hvor huden var bristet i et brændende sår, og blodet langsomt kom til syne, for at samle sig i små rubinrøde perler.
Dette punkt mærkede jeg igen da den elegante, og smukke unge dame serverede min morgenmad denne smukke morgen.
Det var nu ikke det eneste sted på min krop jeg kunne føle. Et andet sted var mellem mine ben, nærmere betegnet den venstre testikel.
Det var også et punkt min Ejer ønskede at ramme den eftermiddag for ikke så mange dage siden, hvor Kejserinden ønskede at bruge hele min krop som lærred for sin leg, en leg der blev udført med en række piske.
Piske der for en stor del er lavet af mig selv, ud fra den tanke at de…….piskene skulle passe godt til Empress Malice, så de med et minimum af kraft kan give det resultat Kejserinden ønsker at afsætte på de kroppe der modtager slagene.
Tilbage til denne morgen i Kastrup, hvor jeg bevægede mig med en vis forsigtighed, når jeg skulle sætte mig, trak jeg diskret op i mine bukser, for at skabe mere rum til indholdet af mine underbukser, som før fortalt især i venstre side, for der på pungen var der også et mærke, ikke sår, men et blåt mærke, der indikerede at min Ejer havde opnået et delmål den forgangne eftermiddag, hvor piskene havde danset på hele min krop.
Smerten havde ikke været så intens, men mere langvarig, både da slaget lige havde ramt, og senere, hævelsen var kommet stille i løbet af aftenen, ikke noget særligt havde jeg tænkt om aftenen da jeg lå i min seng.
Det var det næste morgen da jeg skulle have tøj på, der var nu en tydelig rødmen, der i løbet af et par dage havde skiftet til en smuk blå kulør.
Hævelsens ømhed bevirkede at jeg foretog alle bevægelser med forsigtighed, en forsigtighed, der fik mine bevægelser, når jeg skulle ned at sidde, og op at stå, til at foregå lidt langsommere end normalt, måske ikke tydeligt for alle, men helt klart tydeligt for de der skulle ind til vinduespladserne i flyveren den morgen, og kvinden der under flyvningen måtte besvære mig med at skulle ud på toilettet, så helt bekymret ud, da hun så hvordan jeg trak ud i mine bukser i det kritiske område, før jeg rejste mig op for hende. På samme bekymrede måde så hun ned, da jeg satte mig efter endt toiletbesøg, vi havde dog en uudtalt overenskomst om ikke at tale om hvorfor jeg bevægede mig på den måde, og jeg er bestemt ikke sikker på at den sporty klædte kvinde fra Finland ville have forstået min forklaring, eller havde hun?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *