Og nu vil jeg sove!

En langtidsseance er den bedste medicin.

Derfor skal Kejserindens husslave være fleksibel og klar
hele døgnet, hele ugen!

Der er gået noget tid siden jeg skrev her sidst, det er ikke fordi jeg ikke har været hos Empress Malice, slet ikke.
Der er ikke gået en uge uden at jeg har været husslave, så nu begynder arbejdet at blive genkendeligt, ikke en rutine, at være træl for Kejserinden, er til stadighed omskifteligt, og spændende, men aldrig et rutinejob, der kan klares med venstre hånd.
Ja nogle gange kan det knibe at klare det, så Kejserinden bliver tilfreds, selvom man bruger begge hænder, og tillige løber stærkt.
Ovenstående og nedenstående må på ingen måde betragtes som en klagesang, for det er jo netop skæbnen at være husslave, og gå all in, jeg ønsker, og er lykkelig for at have opnået!
Lad mig prøve at skitsere hvad der kan ske, og det bliver kun skitser, for hver gang jeg tror jeg har fundet et mønster, ændres både planer, regler, og tider.
Ofte får jeg en besked fra Empress Malice ved 8 tiden, om at møde omkring kl. 10, men denne dag kom der en besked kl. 6, der kort og lakonisk meddelte mig, at mødetiden var kl. 07.00 og at en række opgaver skulle være klaret inden kl 10.00.
Derfor startede jeg med det samme, så jeg kunne være på plads til tiden, og opgaverne klaret til kl. 10.00.
Kejserinden mødte senere, og dagen fortsatte på en travl, men god måde.
En af de hjemmeopgaver jeg havde til denne dag, var at sortere, reparere, vaske og stryge fire sække tøj. Dette lå klar da Kejserinden mødte op, snart efter gik vi i gang med at ”se” på tøjet, så Empress Malice kunne sortere det tøj fra der skulle gemmes, da sorteringen var færdig, var der to sække nyvasket og nystrøget tøj til Røde Kors, mens resten, minus et par ting, var pakket ned, klar til at komme med Kejserinden hjem. De to ting der hverken skulle til Røde Kors, eller hjem til Empress Malice ligger nu trygt i mit klædeskab, ja så heldig kan man være!
Da jeg troede at jeg skulle i gang med at rengøre en masse legetøj der havde været i brug, tog jeg fejl, det skulle jeg ikke!
Kort efter lå jeg gagget, med en gag der er specielt fremstillet, og tilpasset min mund, så jeg ikke får ondt, men den kan ikke ”spyttes ud” og man kan ikke tale, væske kan kun indtages gennem sugerør, sådan lå jeg i et mørkt værelse alene.
Efter at have prøvet at holde på mundvandet, måtte jeg overgive mig, og indrømme at jeg lå der som en hund, savlende, og ude af stand til at tale, helt degraderet til et umælende væsen, hvis vilje er overtaget af en anden, i mit tilfælde: Empress Malice.
I det fjerne kunne jeg høre et par høje hæle bevæge sig rundt, kunne høre en eller flere andre der gav sig og jamrede lavmælt af smerte.
Uden at jeg havde bemærket det, gik døren op, og kejserinden entrede rummet.
Som jeg lå der på maven, så jeg ikke hvilken pisk der lå i Kejserindens smukke hånd, snart mærkede jeg den, dog uden at bemærke hvilken det var, for på dette tidspunkt var jeg på vej ind i en bevidsthed, hvor isenkrammet ikke havde nogen betydning i forhold til samhørigheden med min Ejer, og smerten der bredte sig som en varm tilbedelse af selv samme Ejer.
Efter et antal gange, hvor Empress Malice havde pisket mig, blev jeg dog pinligt bevidst om hvilken pisk det var, for pisken gik i stykker, og da det var en jeg selv havde fremstillet, blev dét ikke taget nådigt op!
Heldigvis er der mange andre redskaber i skabet, så snart lå der en elegant slank kulfiberpisk, i den feminine og klassisk smukke hånd, der så kompetent retter en række hårde slag, der føles at bide extra hårdt på baggrund af den ødelagte pisk. Om Kejserinden slog hårdere end ellers, eller om det var på grund af den pinlige bevidsthed om at jeg havde fejlet da jeg fremstillede den nu ødelagte pisk ved jeg ikke, og jeg har heller ikke turde spørge.
Hvor mange piskesessioner der herefter kom, ved jeg ikke, for Empress Malice fik mig snart bragt tilbage i den sindstilstand hun ønskede at holde mig i. Dog kan jeg se i spejlet, at det blev til nogle stykker.
Da denne seance var overstået, blev jeg flyttet, dog ikke ud af det subspace jeg var i, men ud i et rum, hvor der hænger kæder ned fra loftet.
I en af disse kæder blev jeg fikseret, således at jeg måtte stå på tå i en anstrengende stilling, for at den ”løkke” jeg selv har lavet, ikke skulle blive for stram. Da jeg stod der, mærkede jeg et nyt ”legetøj” på min ryg og baller, nemlig et ”piskeris” fremstillet af birkeris, der er blevet mættet med linolie, og fået monteret et rødt lædergreb, så Kejserinden kan holde behageligt på riset, når dette bliver brugt til at påføre en lykkelig slave, den smerte man kan blive så afhængig af.
Da jeg havde fået lov at komme mig, og Empress Malice havde ”samlet” mig op, var klokken blevet 16, og jeg blev sendt hjem, så det var en træt træl der ”sov tv” den aften.
Da klokken nærmede sig midnat, og jeg trissede rundt og var på vej i seng, kom der en besked:
Det var en ordre om at køre til Domicilet, for der var lige et par opgaver der skulle klares. Derfor blev det ret sent før trællen kunne lægge hovedet på puden, med sikker forvisning om at alle opgaver var klaret, og med en fantastisk seance i hukommelsen. Det er dog ikke en dagligdags foreteelse at husslaven får en seance, snarere tværtimod:
En husslave er et redskab, der er tilstede for Empress Malice, for at tjene hende, og når arbejdet er gjort, går man hjem, og kan glæde sig over at have været nyttig, at have rengjort redskaber andre har leget med, vasket håndklæder andre har tørret sig i efter en oplevelsesrig seance, vasket op efter andres måltider.
Ja på alle måder har man taget arbejdet efter andres leg, og kan man ikke finde mening i dét, skal man ikke ønske sig at være husslave!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *