Underkastelse

Ikke ydmygende, ikke nedværdigende.
Ren tilbedelse!

 

Når jeg skriver på andre fora, kommer der ofte spørgsmål om hvad det er jeg får ud af at være træl for Empress Malice?
Jeg får ro og indhold i mit liv, nu leder jeg ikke efter den Domina der kan give mig det jeg har søgt i så mange år.
Hvad er det så jeg har søgt?
Ja det vidste jeg jo ikke, derfor var det svært, som mange i dette univers nok kan genkende, så ved man ikke altid hvad det er man søger, men man kan ikke undvære dét, men er det:
Smerten?
Ydmygelsen?
Tilbedelsen?
Underkastelsen?
Eller noget helt andet, eller en blanding?
Det tror jeg andre end mig er usikker på, så man søger, og møder en blandet flok af ”Dominaer”, hvoraf nogle kun er i branchen fordi de mener der er nogle ”hurtige” penge at tjene.
Så er der nogle få, der udover det økonomiske incitament, også interesserer sig for BDSM, og der er det at man kan være så heldig, at man møder den Domina der kan forløse dét!
Det der skete for mig, var at jeg ad ”omveje” kom i kontakt med Empress Malice, men i starten var der ingen dominans indblandet, andet end det der er når en slave og en Domina kommer i samme ”hus”.
Det skulle ændre sig, men ganske langsomt, ikke noget med at stresse, tværtimod det hele gik stille og roligt, men retningen var uafvendelig mod dominans, mod Ejerskab, mod underkastelse.
Vejen mod den nuværende tilstand, har ikke været den lige vej, men hvem mener også at man skal den direkte vej, når det nu er rejsen og ikke målet det er interessant?
Tilbage til spørgsmålet, hvad får jeg ud af at være træl for Malice?
Det er ikke hurtige udløsninger, ej heller seancer, hvor jeg har planlagt hvad der skal ske, det er faktisk slet ikke mig der planlægger noget af det der sker i vort samvær, eller hvilke opgaver jeg skal løse når vi ikke er sammen.
Det jeg får, er den ro man får, når man føler indhold i livet, når man har et mål at arbejde mod, når man ikke behøver at søge mere, når man føler at man er ”kommet hjem”.
”Men” vil nogle måske sige: ”Men er det ikke ydmygende og nedværdigende?”
Nej slet ikke, det er underkastelse. Der sker nok noget mellem Kejserinden og jeg, der for andre, og måske i andre sammenhænge ville anses for ydmygende og nedværdigende, men ikke i dette forhold.
Det at jeg underkaster mig, startede med at være mit valg, hvis man indgår i sådan et forhold, må det starte med at den der underkaster sig, gør det af egen fri vilje. Paradokset er så det at man frivilligt underkaster sig, og derved mister sin frihed.
Der er måske mange der vil indvende at det gør man da ikke frivilligt.
Men tænk tilbage på de seancer man som ”fri” gæst har med en Domina, der afgiver man jo også sin frihed, om end det ”kun” er i en stærkt begrænset periode.
Det er blot den ”kontrakt” der er blevet videreført i en meget lang periode.
Grunden til at jeg indgik i denne relation, er ikke angst, ikke frygt, det er noget helt andet, noget der kom snigende, noget der bliver styrket af at jeg føler mig værdsat, at der bliver passet på mig, at jeg ikke behøver frygte, men kender mine grænser og ved hvem der bestemmer, hvilket har bragt mig til at jeg tilbeder min Ejer, kort sagt er det ren tilbedelse at jeg underkaster mig Empress Malice.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *