Dagen efter natten i hullet.

Først hører jeg slåen blive slået fra, så åbnes døren:
Godmorgen!
Frisk og veloplagt står Empress Malice der i døren, der dufter af kaffe, og hyggelig morgen i huset, så efter at have sagt godmorgen på en passende måde, bliver det til en kop kaffe, før trællen bliver sendt afsted til Domicilet, for at fyre op, og gøre klar, mens Kejserinden kan sidde og slappe af, og nyde sin morgenmad i sikker forvisning om at Domicilet er klar til den første gæst til tiden.
Dagen går med de sædvanlige gøremål, rengøring og oprydning efter gæsterne, samtidigt med at der bliver udstedt ordrer om hvad trællen må og ikke må på en kommende rejse.
Sent på eftermiddagen lyder ordren:
Så træl nu kan du godt gå ind i Latexrummet, vi skal da lige sige farvel på en ordentlig måde.
Således gik det til at jeg snart efter lå på gulvet, og kunne se de første dråber urin falde ned over mit ansigt, ikke længe efter kom der så meget at det klæde der lå over mit underansigt blev mættet med urin, så det virker næsten som waterboarding……..på den ”fede” måde.
Hvad der ellers skete den eftermiddag/aften kan jeg ikke fortælle i kronologisk orden, men jeg blev ”udsat” for både bondage, ”hot stone terapi”, derudover blev mine testikler trukket ved hjælp af et mellemtungt lod, samt da jeg fik tilladelse til at få udløsning, var der monteret et rør ned i urinrøret, der sad fast bag glans med en ring, en såkaldt ”spermstopper”, den blev ”skudt” ud, som en champagneprop, så det passede, når jeg følte at der siden den seneste udløsning var opbygget et ret stort tryk, men ud kom det, så voldsomt at jeg var helt flad, og bare blev liggende på gulvet, for Kejserindens fødder længe, med en følelse der bedst kan betegnes som en blanding af hengivenhed og taknemmelighed for at være totalt underlagt, og ejet af denne fantastiske Kejserinde.
Vel oppe på benene fortsatte jeg mit arbejde i baggrunden, meget glad for at få lov at gøre rent efter den fantastiske oplevelse, der var nu også nok at rengøre efter andres leg, men hvem tænker på det, efter sådan en oplevelse?
Da dagens opgaver var ved at være udført kom Empress Malice og meddelte mig at jeg skulle beholde halsbåndet på når jeg tog hjem, for jeg skulle møde igen dagen efter.
Så da en anden slave og jeg sammen forlod Domicilet lidt senere, var jeg iført mit halsbånd, som jeg bærer med stolthed, idet det er indgraveret med:

EM´s træl
Det lød til at det undrede min medslave at jeg skulle gå rundt med halsbåndet indtil det passede Kejserinden at fjerne det, men sådan er min virkelighed.
Fortsættes: Dagen efter dagen.

Lykken er en nat i Hullet!

Hvad er en nat i Hullet?

Jo det er en nat hvor Kejserinden bruger den totale magt på den ultimative måde.
Det er når man får kort tid til at gøre sig klar, og hente de ting man har brug for, for at kunne klare en nat i hullet, en nat hvor man skal forudse hvad man får brug for af mad og drikke, for at kunne komme på toilettet, ja som før fortalt for at komme igennem natten.
Når tiden for indespærringen starter, står man så der på dørtrinnet, og selvom døren stadig er åben, er gulvet udenfor ”out of bound area”!
Det der nu er glemt får trællen kun hvis Empress Malice er i godt humør!
Hullet er rodet, men det må vente, indtil døren er lukket og låst, hvornår det sker ved kun Kejserinden, og trællen har kun en plads i ventetiden: I døråbningen!
Hvad er der gået forud for en tur i hullet, har trællen gjort sig uheldigt bemærket, har trællen en straf ”til gode”, eller hvorfor denne tur i hullet?
Nej ingen af delene, grunden er den simple at Empress Malice har valgt at overnatte i sine gemakker der ligger i forbindelse med Hullet, og når trællen har udført sine pligter i forbindelse med overnatningen, og der ikke er brug for ham mere, bliver trællen gemt væk, indtil der igen er brug for ham på den ene eller anden måde.
Dagens forberedelser startede meget tidligere, med oprydning og rengøring af gemakkerne, og ikke mindst planlægningen af Kejserindens måltid når hun ankommer.
Maden er et kapitel for sig selv, for trællen ved ikke altid hvornår ankomsten er, og dermed heller ikke hvad menuen skal bestå af, derfor forberedes der et udvalg af Empress Malices favoritter, samt eventuelt en eller flere retter trællen håber vil falde i Kejserindens smag.
Der bliver dækket et bord som tager hensyn til at der er mindst 5 forskellige retter at vælge imellem, samt at trællen ikke ved hvilke der vælges netop dén dag.
Når alt er klart, står der kun tilbage at vente på ankomsten.
Ved sin ankomst stråler Kejserinden som altid, og spreder glæde alene ved sin tilstedeværelse.
Når måltidet er indtaget, og der er givet ordre for nattens opgaver i Hullet, og dagen efter, mangler der kun at putte trællen i Hullet.
Derfor venter trællen tålmodigt på at få lov til at kysse sin Ejers fødder godnat, når det er sket, lukkes døren, der bliver låst.
Hvornår døren igen bliver låst op, ved kun Empress Malice.
Mens trællen rydder op, og gør klar til natten kan han høre Kejserinden nusse rundt udenfor den låste dør.
Når nattens opgaver er udført, er det tid at sove, så trællen kan være frisk og veloplagt til den næste dags opgaver, hvornår de end starter.
For ikke at Kejserinden skal generes af noget, står trællen tidligt op, og gør Hullet klar til inspektion.
Således er en nat i Hullet, fuld af glæde over at stå til rådighed, og fuld af tanker om hvor godt livet er som træl.
Fortsættes: Dagen efter natten i hullet.

Over – under og venner, går det?

Når jeg læser andres beretninger ang. deres forhold med/til deres Domina, slår det mig at der fortælles om angst og at man er bange, i samme sætning som tillid, det har altid undret mig, for jeg har sjældent tillid til mennesker jeg er bange for, og som gør mig angst.
Det menneske jeg ønsker at give muligheden for at disponere over mig, skal da være et menneske jeg har ubegrænset tillid til, et menneske hvis værdier i store træk er sammenfaldende med mine værdier, så jeg ved at det der kommer til at ske mig, ligger indenfor det jeg kan klare, måske tror jeg ikke at jeg kan, men sammen med den rette Domina kan jeg, derfor er jeg ikke bange, jeg føler ikke angst, det der bedst kan beskrive hvad der sker når Empress Malice annoncerer en seance for mig, eller bare kommer mig smilende i møde med noget ”legetøj” der indikerer at der skal ”leges”, er et meget farverigt kalejdoskop af meget spænding, lyst, og tilsat et stænk nervøsitet.
Der er ingen tvivl om hvem der bestemmer hvornår der skal rykkes, og hvordan der skal rykkes, det er Kejserindens privilegie, ja det er faktisk også et privilegie for mig at jeg ikke behøver at ønske, komme med idéer, eller bare diskret hinte hvad jeg ønsker der skal ske.
Det der sker, sker når Empress Malice ønsker det, og har lysten til at gennemføre det.
Ovenstående kan måske give læseren det indtryk at der er milevidt imellem os, det er der i den forstand at der kun er en der bestemmer, men ellers kender vi jo hinanden bedre end man normalt kender hinanden.

Hvad så når der ikke er ”leg” på programmet, hvordan fungerer det så?
I mit tilfælde, hvor jeg som træl fungerer som husslave, er der i sagens natur tale om meget mere tid, hvor jeg arbejder for Kejserinden, end der er timer hvor vi ”leger”.
Når jeg arbejder for Empress Malice er tonen ikke som i et rekrut kompagni.
Tillad mig at give et link, så de der ikke har været soldater kan få et indtryk af hvad det er:

Nå ja helt så hårdt er det ikke i den kgl. Danske armé, meen husker da enkelte episoder, der nok ikke havde givet ros hvis de var kommet frem, den gang wayback in my former life.
Nå tilbage til nutiden:
Tonen er meget stille og rolig, hvilket enkelte der har været prøvet som husslaver har misforstået derhen at det er en diskussionsklub, det er det IKKE!
Som husslave er der mange ting man SKAL huske, slaven er der for:
• At tjene Dominaen.
• At arbejde, ikke slappe af.
• At være der når der er brug for slaven, og ellers være usynlig.
• At udføre de opgaver Dominaen har givet.
• At se hvor der er opgaver der kan løses når der ikke er givet opgaver.
• At lukke øjne og ører for det der ikke kommer slaven ved.
• At lade være med at diskutere opgaverne.
• At lade Dominaen om at prioritere.
• At gøre en opgave færdig, før en ny påbegyndes.
Husker man det går det ikke helt galt, og så er det en rigtig god ide at være 100% opmærksom, og lytte når Dominaen taler til en, så man får alt med.
Hvis man får det privilegie at komme med i de mere private gemakker, skal man være endnu mere forsigtig, både med at lade være med at snage, der kan være masser der ikke kommer slaver ved.
Være meget opmærksom på hvad Dominaen ønsker, når hun returnerer fra en seance, eller kommer ind i ”privaten” under en seance, husk Dominaen er i gang med en seance,hjælp hende til at gøre det så godt som muligt, næste gang kan det jo være dig der ligger derude!

På trods af den mere stille atmosfære, er der naturligvis ikke nogen tvivl om hvor magten ligger.
Samme måde er det med straf for fejl, der skal ikke herske nogen tvivl om at den straf man modtager for at begå fejl bliver hårdere efterhånden som man bliver bedre, og kravene derfor øges, fejl tolereres ikke!
Det ligger også helt fast at man som ejet slave ikke kan tjene mere end en Domina, mens Dominaen naturligvis kan have det antal slaver hun ønsker.

Kan Over og under være venner?
Man kan med lige så god ret sige: Kan de være uvenner og få det til at fungere?
Nu er der jo forskel på venskaber, det er jo ikke alle venner man ser/taler med hver dag, så det er min erfaring at man godt kan være venner, når man blot erkender og respekterer at venskabet har en grænse, og den grænse sætter Dominaen. Derfor bør man som slave være den der venter, og lader Dominaen tage initiativet.
Af diskretionshensyn vil jeg ikke dele ud af mine private oplevelser, hvilket bringer mig hen til at man som slave bør være meget diskret, og tænke sig endog meget om før man omtaler hvad der sker når man er alene med Dominaen, også overfor andre slaver der tilhører samme Domina, husk det er Dominaen der bestemmer hvad der skal fortælles og hvad der er privat mellem Domina og slave.

ÅRH FRI MIG FOR GRÆNSER!

Når man taler grænser i dette univers, står det næsten altid i forbindelse med at grænser overholdes, og/eller respekteres. Det er rigtig fornuftigt, især når man taler om ”leg” mellem to mennesker der ikke kender hinanden godt.
Nu er det bare sådan at Empress Malice, der har den fulde styring, og jeg kender hinanden særdeles godt, derfor virker grænser netop som det de er, noget der begrænser.
Det er der ikke brug for i dette tilfælde, for Kejserinden kender sin træl, og flytter sit fokuspunkt i takt med trællens udvikling.
Men er grænser ikke en sikkerhed for slaven?
Ikke når man er nået til det punkt Empress Malice og jeg er nået, hvor det er sådan at hierarkiet ligger helt fast, det er der nok mange der fejlagtigt tror gør sig gældende så snart man træder ind i dette univers, snarere tværtimod:
Som udgangspunkt går den dominerende så langt slaven ønsker det, for man overholder/respekterer jo grænser. Problemet er imidlertid det, at hvis grænserne er statiske sker der ingen udvikling i forholdet, hvilket medfører at det på sigt bliver kedeligt for begge der deltager, ved et professionelt forhold vil det ofte resultere i at slaven går videre til den næste Domina.
Fastholder slaven ved den næste Domina, de samme statiske grænser, er slaven på vej ud i en endeløs søgen efter den rigtige Domina, selvom ”fejlen” i virkeligheden ligger hos slaven selv.
Drejer det sig om et privat forhold, vil udfaldet måske være det samme, nemlig at ”legen” bliver for kedelig og forudsigelig, hvilket igen kan medføre at den ene part søger andre legekammerater, med hvad det medfører af problemer, der kan ende med et brud.
Derfor er det i mine øjne essentielt at nå til den erkendelse at hierarkiet er en hjørnesten i et længerevarende forhold.
Når man er kommet til erkendelsen, og har afgivet sin ret til selvbestemmelse, om det er i de begrænsede perioder, hvor man er hos sin Domina, eller man går hele vejen, og giver fuld beslutningsret til Dominaen, er i princippet ligegyldigt, det der er vigtigt, er at man nu ikke fremfører sine ønsker eller krav, men 100% lader Dominaen om at bestemme hvilken vej man skal, og på hvilken måde, kort sagt at man river alle grænser ned, dropper alle ønsker og ”krav”, så alle muligheder ligger åbne for Dominaen.
Hvordan kan man være sikker på at Dominaen ikke misbruger sin magt?
Det kan man heller ikke, her kommer vi til den næste hjørnesten:
Tillid!
Før man kan sige, at man har 100% tillid til Dominaen, må man følge Dominaen uanset om det der kræves er noget man før har fantaseret om, før har følt afsky ved, før har syntes mærkeligt, før har sat grænse omkring.
Den tillid er til gengæld noget Dominaen må gøre sig fortjent til, ved altid at leve op til den tillid der vises hende!
Nu hvor den fuldstændige tillid er til stede, kommer det grænseløse forhold nærmest som en appelsin i turbanen, for slaven har jo nu ikke behov for de grænser der før var garantien for at Dominaen ikke udsatte slaven for noget uønsket.
Ser jeg mig nu over skulderen, og ser den vej vi er gået sammen, må jeg indrømme at der er mange af de oplevelser jeg har haft, jeg ikke havde forudset………heldigvis, for så var det ikke sikkert at jeg havde haft modet, men nu hvor de stier er betrådt, er jeg glad og lykkelig for turen så langt.
Modet til at lade sig binde, blindfolde, og spærre inde, om ikke altid i bogstavelig forstand, men så i overført betydning, er ligeledes en hjørnesten i forholdet. Når jeg bliver udfordret af Kejserinden, giver tilliden mig det mod der skal til for at overvinde min angst, og træde et skridt videre på den rejse et Domina/slave forhold er.
Det vil være triviel læsning, hvis jeg begyndte at liste op og ned de skridt på rejsen Empress Malice og jeg har taget sammen, men for at give et fingerpeg, kan jeg nævne:
”Godt nok” er ikke godt nok!
Empress Malice stiller store krav, i første række til sig selv, men også til sine slaver.
Dette kommer til udtryk ved at når man skal løse en opgave for Kejserinden, er det ikke nok at gøre det ”godt nok”, hvis det kan gøres perfekt, bestræber du dig ikke for at gøre det bedre end ”godt nok” så vil du det ikke nok, og så bliver du kasseret med hård og ubønhørlig hånd.
De der underkaster sig, gør sig umage, fjerner alle grænsepæle for Kejserinden, kan drømme om et liv som ejet slave, men for 99% bliver det ved drømmen, men for de få……..yderst få, der opnår at blive ejet, gælder det at belønningen er mere arbejde, mere underkastelse, flere ydmygelser end før, og ingen nåde hvis man begår fejl.
Livet som Ejet slave for Empress Malice er derfor ikke let, slet ikke, men lige så svært det er, lige så meningsfyldt er det, når man har lagt sin tillid i Kejserindens hænder, underkastet sig sin plads i hierarkiet, derfor siger jeg ydmygt:

ÅRH FRI MIG FOR GRÆNSER!

Tre dage som træl.

Når Empress Malice skal have en vagt, starter mine forberedelser senest dagen før, enten har Kejserinden udtalt ønsker til menuen, eller jeg forbereder noget jeg ved hun nyder at spise.
Den oplevelse jeg her vil berette om, ligger ikke mange dage tilbage i tiden:
Et par dage før ”dagen” havde jeg modtaget en besked, hvoraf det fremgik at der både skulle være en frokostret, og en middagsret, uden yderligere specifikationer.
Nu skal jeg ikke trætte med hvad der blevet, og hvordan, kun at stikordene er gode råvarer, og alt bliver lavet fra bunden.
Da jeg nu havde gang i gryder potter og pander, tænkte jeg at en lille velkomstsnack måtte være passende, hvorfor den lige blev tilføjet min arbejdsplan for ”dagen før dagen”.
På selve dagen får jeg på et tidspunkt besked på hvornår jeg skal møde op.
Denne dag mødte jeg fra morgenstunden, for at gøre huset klar, sikre at varmen var passende, alt i alt sørge for at alt opfyldte Empress Malice’ ønsker.
Vel ankommet, nød Kejserinden en lille snack, før huset blev gennemgået med kritiske øjne, øjne der heldigvis viste et tilfreds og glad smil, da gennemgangen var gennemført.
Før dagens gæster begyndte at ankomme, blev jeg sat til at ”indrette” mig i fangecellen, da der stod overnatning på programmet.
Efter at frokosten var serveret, blev jeg sendt hen at hvile, før aftens udskejelser, det var dog svært at slappe af, når en hel aften og nat forestod.
Da jeg igen var med i huset, blev der gjort rent, før aftens gæster mødte op, men nu var det slut med at være husslave, nu skulle jeg være legetøj for Kejserinden, så snart lå jeg på en høj briks i et næsten mørkelagt rum, hvis sorte vægge var beklædt med latex.
Liggende på maven på briksen blev jeg først pisket med en gammel kending der giver en dyb varm smerte, om det var fordi jeg var blevet for varm, ved jeg ikke, men efter en tid blev jeg beordret ned på gulvet, på et par store håndklæder, og snart efter mærkede jeg de gyldne dråber, først lidt, der dog hurtigt blev til en strøm af den varme væske, både over mit ansigt og kroppen.
Da brusebadet var overstået, kom Empress Malice tilbage med en sound, og sgade:
Træl din Ejer er meget venlig, for i dag får du lov at starte med en 9,5 mm sound, så kan vi prøve en lidt større bagefter!
Med disse ord lod hun mig overtage den blanke sound, tog sig en tår vand, og fortsatte:
Hvor længe har du haft en sound inde?
Øhh startede jeg, rødmende afsluttede jeg:
Det ved jeg ikke, ikke lang tid.
Hmm jamen så skal den blive inde, til jeg kommer tilbage, hvorefter kejserinden forlod rummet.
Da jeg således lå på ryggen på et par tisvåde håndklæder, med en sound nede i pikken, kunne jeg høre en medslave der gav sig, ikke på grund af pisk, det ku jeg da høre, men
Noget andet han så lykkeligt blev pint med, måske en stor dildo? Mine tanker gjorde at jeg ikke hørte skridtene nærme sig, før Kejserinden stod over mig, og så ned, for at kontrollere om sounden stadig var på sin plads dybt i min pik, det var den, derfor blev jeg nu befriet for den lille sound, beordret op på briksen fra før, dog havde Empress Malice taget en anden pisk med, denne var også tung, og slagene bredte sig dybt ind under huden, men da slagene faldt så hurtigt, føltes det som om smerten fra et slag ikke var klinget ud, før det næste kom, derfor var jeg både meget øm og utrolig varm da pisken sluttelig blev lagt på min ryg, og jeg overladt til mig selv igen.
Før jeg nåede at reflektere over oplevelserne, blev jeg revet ud af mine tanker, da pisken blev fjernet, og jeg blev vendt om på ryggen.
Da jeg lå der, blev en endnu større sound (11 mm) præsenteret for mit urinrør, det var i overkanten, men jeg fik lov at kæmpe lidt, før sounden forsvandt i Kejserindens smukke hånd, og jeg blev lagt på de våde håndklæder, hvorefter min krop igen blev beæret med en omgang champagne. Derpå satte Empress Malice sig på en stol med en cigaret, satte en fod på mit ansigt, spurgte mig, om hvor længe siden det var at jeg havde fået en udløsning?
Det vidste jeg helt nøjagtigt, da det var D. 16.september!
Okay træl hvis du kan nå at få udløsning før jeg er færdig med at ryge, så kan du få lov til det, ellers må du vente. Da Kejserinden havde sagt dette stak hun sin storetå ind i min mund, så mig i øjnene, mens hun pustede cigaretrøgen ned i ansigtet på mig. Det var som at trykke på en knap, den lille træl rejste sig, og jeg legede med den, mens jeg kunne smage min smukke ejers fod i min mund, se hendes smukke ben, krop, og langt deroppe over mig, både i bogstavelig, og i overført betydning.
Så kom der en tanke, der startede langt derinde bag liderlighedens bløde tåger som et lille lys, men den trængte sig på, den fik liderlighedens tåger til at dele sig, og give plads for solen, solen der brændte hul i tågerne af liderlighed og trangen til en længe ventet udløsning.
Pludseligt føltes det bare forkert at ligge her, og file løs for at jeg……trællen skulle have en udløsning, lidt tid så jeg op, på det smukke syn der knejsede over mig, så endnu en røgfane komme mod mig, som om den blæste det sidste lyst til en udløsning bort, bestemte jeg mig, slap min pik, lod den meget velsmagende tå glide ud af min mund, så Kejserinden i øjnene, og spurgte spagfærdigt om det ville være upassende hvis jeg afstod fra at få den udløsning?
Nej slet ikke træl, var Kejserindens svar, som fortsatte med: Det glæder mig at du vil gøre det for din Ejer!
Således var det afgjort, Empress Malice rejste sig smilende, forlod rummet, hvor jeg lå ene tilbage, med mine tanker, først stolthed, derefter kom tvivlen, havde jeg gjort det rigtige?
Kunne jeg holde mit løfte?
Hvor lang tid skulle/skal min afholdenhed nu vare?
De to spørgsmål blafrer stadig i vinden, jeg ved det ikke.
Lidt efter kom Kejserinden smilende ind til mig, tog min hånd, førte mig ud til køkkenet, hvor jeg nu fik besked på at gøre aftensmåltidet klar, da det var klart blev der serveret, som det sig hør og bør, en tallerken på bordet, og en på gulvet.
Efter at aftens sidste gæst var gået, blev der ryddet op, derefter var der ”fri leg” ja altså det frie i legen, var at Kejserinden havde frihed til at lege med sin træl som det lystede hende.
Det udnyttede min smukke Ejer i dén grad, så da vi senere drak et stille glas vin i døren til fangecellen, før jeg blev låst inde, brændte min ryg og bagdel i en sådan grad, ikke kun på grund af piskeleg, men også de meget skarpe negle der havde kradset mig!
Denne nat havde jeg tænkt mig at skrive denne beretning, det skete ikke, jeg var alt for træt, dette var jeg også hele fredagen, først lørdag blev dette sat på tryk.
Den tredje dag som træl var fredag, hvor vi stod op, fik en kop kaffe, ryddede op, gjorde rent, pakkede hver vor bil, før turen gik ud i den grå hverdag, den sidste besked jeg fik før vi kørte hver til sit, var at jeg gerne måtte få et brusebad fredag aften kl. 20, sikken en dejlig dag, efter en overnatningsseance alene med min smukke Ejer!

Kat eller hund?

Det er da et mærkeligt spørgsmål vil mange nok synes, men er det nu også det?

 

Hvis man nu ser på hvordan disse dyr opfører sig, kan der trækkes mange paralleller til S/M verdenen, både den ”private” og den ”professionelle”.
Katten er den der kommer når vedkommende ønsker at blive domineret, det er i en tidsbegrænset periode, hvor ”katten” også sætter betingelser, det kan være af hensyn til en evt. partner, eller fordi der skal indgå en eller flere oplevelser, der specielt tænder ”katten”.
”Katten” shopper også mere rundt end ”hunden” da det er forskelligt hvem og hvad ”katten” ønsker, derfor bliver tilknytningen til den enkelte Domina ikke helt så stærkt i forhold til S/M, men derfor kan de have gode menneskelige relationer.
”Hunden” knytter sig mere til en enkelt Domina, og slipper styringen, er klar når Dominaen kalder, i det omfang det overhovedet kan lade sig gøre.
På samme måde vil ”hunden” oftere end ”katten” lade sig hverve som en fast del af den flok slaver Dominaen omgiver sig med, og vil finde sin plads i flokken i det hierarki der er i en sådan flok.
”Hunden” har en større tendens til at lade Dominaen bestemme hvilke ingredienser der skal indgå i opdragelsen/afretningen end ”katten” har, og vil lade Dominaen bestemme hvilke oplevelser der skal indgå i seancerne, hvis der er reelle seancer, og det ikke overgår til at blive et rent arbejdsslave forhold, en beslutning Dominaen i øvrigt også tager.
Hvilket dyr der så er det mest autentiske i relation til S/M, skal jeg ikke afgøre, al den stund at jeg selv identificerer mig det ene af de to. Dog vil jeg gå så langt, at jeg i mit eget ”tilfælde” har oplevet en udvikling gående fra en klar ”kat” til nu en lige så klar ”hund”.
Da jeg startede i denne verden, shoppede jeg rundt, ikke fordi jeg var utilfreds med de Dominaer jeg besøgte, slet ikke, snarere fordi jeg søgte nye og anderledes oplevelser, hvilket jeg antog krævede at jeg besøgte flere Dominaer. Nu er jeg glad for at have ført dette ”omflakkende” liv, for nu ved jeg at jeg er landet på den rette hylde, og har fundet min plads i dette univers. En viden jeg ikke ville have haft, uden at have prøvet flere Dominaer, både private og professionelle.
Jeg vil også mene at det er svært at ”vælge” min ”skæbne”, der kort fortalt er den, at jeg har overgivet retten til at bestemme til min Ejer. Hvis man ender hvor jeg er endt, tror jeg man må gå den omvej jeg har gået, så man kan vælge at gå den vej på et oplyst grundlag, for at gå den vej, indebærer at man indordner sig under at det er en ensrettet vej man betræder, altså der er ingen vej tilbage!
Men hvorfor gør jeg det?
Fordi jeg ikke kunne lade være.
Er jeg så lykkelig med min skæbne?
Tillad mig at svare både kort og langt på dét spørgsmål:
Kort:
Ja!!!!
Langt:
Der er tidspunkter, hvor jeg skal udføre opgaver, eller venter på besked, eller andet der gør at jeg føler det hårdt. Hårdt men ikke umuligt, hårdt men ikke ulykkeligt, hårdt og ikke retfærdigt, hårdt og ikke for hvem som helst, men for de få dedikerede, og Ja jeg er lykkelig fordi jeg er en af de dedikerede, der finder lykken med dén skæbne og dét liv!!!

A day to remember!

Måske en af mange.
Men hver gang er en ny oplevelse!

 

Den 16. september siger kalenderen, Kejserinden befaler at trællen skal indfinde sig hos Gudinderne fra morgenstunden, dagens ret er………nej ikke tørre tæsk, men en ret, Empress Malice sætter stor pris på, så dagen før går med indkøb, og at forberede alt der kan/skal laves på forhånd, for at ramme et niveau der bare kommer i nærheden af Kejserindens niveau.
Tillad mig at springe de daglige pligter over, ikke fordi de blev sprunget over, slet ikke, men lad mig gå til det tidspunkt, hvor de er overstået.
Måltidet var heldigvis en succes, og som altid er det en god stund at sidde på gulvet foran Kejserinden, mens maden nydes.
Efter måltidet, var det tid for at afprøve en maske, ikke en traditionel maske, slet ikke, mere et stykke stof, der kan fæstnes over næse og mund.
Da dagens tema var ”trællen sendes følsom afsted”, var Kejserinden så venlig at Fæstne trællen godt med adskillige meter solid kæde, hertil er de to øjer i halsbåndet særdeles velegnede til at fiksere med, så man ikke kan bevæge hovedet mange centimeter, samtidigt med at de motorcykelkædeled der også indgår i halsbåndets konstruktion, gør at man sagtens kan holde det ud i lang tid.
Således fikseret og iklædt maske, lå jeg en tid, jeg har Kejserinden mistænkt for at nyde den tid der bliver til at spekulere over:
”Hvad der skal ske i dag!”
Nu var det til at gætte, at waterboarding ville indgå, da ”masken” er syet netop til dét formål, men hvad mon der ellers ville ske?
Lyden af de høje hæle, der så feminint, og så forførende nærmer sig, får hver gang mit hjerte til at slå lidt hurtigere, og den angstblandede forventning til at stige.
Da jeg denne dag lå inde i latexrummet, så jeg først min smukke og Majestætiske Ejer da gardinerne gled til side, og afslørede en Gudindesmuk krop i en meget tætsiddende dragt i et tyndt, glat, og stramt sort stof, hvor det eneste der ikke var dækket, var de feminine hænder, og Kejserindens smilende ansigt der så besnærende er omkranset af et flor af blond hår.
Nå ja så sidder der en lynlås i bunden af dragten, hvilket jeg først lagde mærke til da Empress Malice stod med sine lange ben på hver side af mit hoved, da hørte jeg lynlåsens karakteristiske lyd, når den gled til side, og et smukt syn blev afsløret.
Kort herefter blev det dog svært at se noget, da de vidunderlige dråber begyndte at dryppe i mit ansigt, det tog dog ikke lang tid, før det var vejrtrækningen der optog min opmærksomhed, da masken nu var mættet med de gyldne dråber, og jeg forsøgte at trække vejret, blev stoffet blot trukket tæt på næse og mund, og det eneste der kom ind i næse og mund var den varme væske Kejserinden så gavmildt øste ud over mig i rigelige mængder, men da panikken var ved at nå mig, sænkedes strålen, så den ramte længere ned på kroppen, for ubønhørligt at vende tilbage, når vejrtrækningen blev næsten normal igen.
Lige så pludseligt som det hele var startet, var Kejserinden væk, det eneste der var tilbage, var lyden af de trippende skridt der forsvandt i det fjerne, samt den gyldne væske der langsom blev kølig på min krop, samt som jeg kunne smage hver gang jeg trak vejret gennem den gennemblødte maske der sad over mit ansigt fra lidt over næsen, men under øjnene, og ned midt på halsen.
Der gik ikke lang tid før min ensomhed blev afløst af et besøg, denne gang medbragte Kejserinden et par piske, ikke de hårdeste i samlingen, meen det kan der jo rådes bod på, nemlig ved at vælge følsomme mål for piskenes snerter.
Den træfsikkerhed har kejserinden i fuldt mål, det erfarede jeg endnu en gang, da trællens ædlere dele kom under kyndig behandling, den ni halede pisks flettede ”haler” behøvede ikke meget ”tilløb” for at give en brændende smerte der fik området til at rødme, mens smerten kunne føles langt op, efter nogle slag, skiftedes pisken ud med en singletail, der snart efter ramte sit mål med en stikkende intens smerte, der føltes længe, så længe, at jeg ikke opdagede cigaretten, før den nænsomt brændte spidsen af lilletrællen.
Hvor mange gange dette gentog sig, kan jeg ikke fortælle, men en af gangene lod Kejserinden et stykke stof dumpe ned på min brystkasse, før piskene og cigaretgløden fik lov at danse på min krop, mellem navle og knæ, denne gang var det ikke kun smerten der blev efterladt når Empress Malice forsvandt som en smuk drøm ud mellem de lukkede gardiner, nu lå stoffet tilbage, uden at jeg kunne se eller føle hvad det var, endsige gætte hvad det skulle bruges til.

Snart efter blev det lagt op over min hals, jeg kunne stadig ikke se det, men dog mærke at det var større end et par trusser, eller en strømpe, måske på størrelse med en skjorte, kunne det være min egen, der skulle fugtes før jeg skulle hjem?
Svaret fik jeg ikke, men masser af gyldne dråber, både over masken, med den kendte panik til følge, men også over hår, øjne, stoffet, og resten af kroppen.
Før mine øjne var så fri for champagne, at jeg igen kunne se, mærkede jeg de nu kendte piske, der før havde danset på de intime dele af min krop, men denne gang skulle smertegrænsen testes, det blev den, og grænsen blev udfordret, ja den blev skubbet et lille stykke, lige så meget den kunne det denne dag.
Med lukkede øjne lå jeg der våd og øm, og ventede på endnu et slag, der aldrig kom, det der kom var det brændende stik fra cigaretgløden.
Da jeg så op, sad min Ejer på en stol, og smilede til mig, med en rygende cigaret i hånden.
Ja træl du tager jo på ferie nu, og jeg har lovet dig en udløsning, så nu har du tid til det, indtil jeg er færdig med at ryge, ellers må du vente til du kommer hjem!
Panik før lukketid er et for blidt udtryk, til at dække min følelse i det øjeblik, hånden levede sit helt eget liv, da den for op til den hurtigt rejsende lilletræl.
Drillende tog Kejserinden et dybt sug på cigaretten, blæste røgen ud i mit ansigt, før cigaretten blev asket over min nu febrilsk ”arbejdende” højre hånd.
Mens jeg nydende-bedende-panikslagen så op på den smukke Kejserinde, skiftevis spyttede og askede hun på mig, hvor lang tid der var tilbage, så jeg ikke, men den vidunderlige følelse af den kommende udløsning bredte sig i min krop, så vidunderlig at jeg nærmest krampede, hvilket gjorde at jeg bøjede lidt sammen i kroppen, med det resultat at mit fikserede halsbånd strammede om min hals, så jeg måtte rette mig ud, hvilket dog ikke holdt længe, for pludseligt føles det som om verden drejede rundt, hurtigt og svimlende, med min forslåede pik som centrum, idet jeg kom, voldsomt, stærkt og befriende.
Følelsen var så stærk at jeg ikke nåede at fange sprøjtene, kunne kun mærke at det forsvandt med en kraft der gjorde at jeg måtte tørre og vaske gulvet lidt langt ud til siden bagefter, men det var det værd!
Mens jeg bare lå der og gispede efter vejret, begyndte Empress Malice langsomt at løsne mine lænker.
Da jeg var fysisk fri, takkede jeg for oplevelsen med adskillelige kys på støvlesnuderne, før jeg samlede kæder, våde håndklæder, piske og andet sammen, og fulgte efter Kejserinden.
Træl jeg tror godt du kan gætte hvem der skal gøre alt det der rent! Sagde en smilende Kejserinde.
Nikkende bekræftede jeg at jeg godt var klar over at det var mit job.
En kæde, en fodmanchet, samt to hængelåse senere, var jeg lænket til gulvet, så jeg kunne nå vaskemaskine, vaskekumme, og hvad jeg ellers havde brug for til mit rengøringsarbejde, før jeg blev ladt alene blev det før ukendte, men nu kendte stykke stof lagt til side, med ordene:
Se det her må du få med på din rejse træl, for jeg ved du kan passe på det!
Mens Empress Malice foretog sig andet, rengjorde jeg legetøj, det var en god følelse at få lov at gøre legetøj rent, der havde været anvendt på egen krop.
Hvis du er færdig med arbejdet, kan du lave to kopper kaffe!
Sådan sluttede dagen, med en kop kaffe, og en meget følsom træl, der er meget opmærksom på de intime dele, der så gavmildt blev pyntet den eftermiddag.
Nu 2 dage efter oplevelsen, sidder jeg stadig meget forsigtigt, for de blå-gule-røde mærker, smerter stadig, men skidt med det, for jeg har jo en smuk og velduftende beklædningsgenstand med på rejse.
Hvilken beklædningsgenstand der er tale om, vil jeg lade blive en hemmelighed mellem Kejserinden og trællen, men det er dejligt at have denne beklædningsgenstand med!

Underkastelse

Ikke ydmygende, ikke nedværdigende.
Ren tilbedelse!

 

Når jeg skriver på andre fora, kommer der ofte spørgsmål om hvad det er jeg får ud af at være træl for Empress Malice?
Jeg får ro og indhold i mit liv, nu leder jeg ikke efter den Domina der kan give mig det jeg har søgt i så mange år.
Hvad er det så jeg har søgt?
Ja det vidste jeg jo ikke, derfor var det svært, som mange i dette univers nok kan genkende, så ved man ikke altid hvad det er man søger, men man kan ikke undvære dét, men er det:
Smerten?
Ydmygelsen?
Tilbedelsen?
Underkastelsen?
Eller noget helt andet, eller en blanding?
Det tror jeg andre end mig er usikker på, så man søger, og møder en blandet flok af ”Dominaer”, hvoraf nogle kun er i branchen fordi de mener der er nogle ”hurtige” penge at tjene.
Så er der nogle få, der udover det økonomiske incitament, også interesserer sig for BDSM, og der er det at man kan være så heldig, at man møder den Domina der kan forløse dét!
Det der skete for mig, var at jeg ad ”omveje” kom i kontakt med Empress Malice, men i starten var der ingen dominans indblandet, andet end det der er når en slave og en Domina kommer i samme ”hus”.
Det skulle ændre sig, men ganske langsomt, ikke noget med at stresse, tværtimod det hele gik stille og roligt, men retningen var uafvendelig mod dominans, mod Ejerskab, mod underkastelse.
Vejen mod den nuværende tilstand, har ikke været den lige vej, men hvem mener også at man skal den direkte vej, når det nu er rejsen og ikke målet det er interessant?
Tilbage til spørgsmålet, hvad får jeg ud af at være træl for Malice?
Det er ikke hurtige udløsninger, ej heller seancer, hvor jeg har planlagt hvad der skal ske, det er faktisk slet ikke mig der planlægger noget af det der sker i vort samvær, eller hvilke opgaver jeg skal løse når vi ikke er sammen.
Det jeg får, er den ro man får, når man føler indhold i livet, når man har et mål at arbejde mod, når man ikke behøver at søge mere, når man føler at man er ”kommet hjem”.
”Men” vil nogle måske sige: ”Men er det ikke ydmygende og nedværdigende?”
Nej slet ikke, det er underkastelse. Der sker nok noget mellem Kejserinden og jeg, der for andre, og måske i andre sammenhænge ville anses for ydmygende og nedværdigende, men ikke i dette forhold.
Det at jeg underkaster mig, startede med at være mit valg, hvis man indgår i sådan et forhold, må det starte med at den der underkaster sig, gør det af egen fri vilje. Paradokset er så det at man frivilligt underkaster sig, og derved mister sin frihed.
Der er måske mange der vil indvende at det gør man da ikke frivilligt.
Men tænk tilbage på de seancer man som ”fri” gæst har med en Domina, der afgiver man jo også sin frihed, om end det ”kun” er i en stærkt begrænset periode.
Det er blot den ”kontrakt” der er blevet videreført i en meget lang periode.
Grunden til at jeg indgik i denne relation, er ikke angst, ikke frygt, det er noget helt andet, noget der kom snigende, noget der bliver styrket af at jeg føler mig værdsat, at der bliver passet på mig, at jeg ikke behøver frygte, men kender mine grænser og ved hvem der bestemmer, hvilket har bragt mig til at jeg tilbeder min Ejer, kort sagt er det ren tilbedelse at jeg underkaster mig Empress Malice.

Nat i cellen!

Nu er det nat i cellen, det røde lys er slukket, mørket og trygheden omfavner mig. Det er ikke første gang siden jeg kom til Domicilet i går morges, at jeg bliver omfavnet…………….langt fra.

 

Som sædvanligt startede dagen meget tidligt, den ret Empress Malice havde ønsket at indtage denne dag, skulle forberedes, huset skulle rengøres.

Derefter blev jeg sendt hjem, med besked om at møde senere, lidt uforstående gjorde jeg som befalet.

17.30 mødte jeg op igen, med udstyr til at overnatte.

Omfavnelsen da jeg ankom var både varm og hjertelig. Du er min gæst i aften/nat min kære træl.

Øh hvad mon det indebærer tænkte jeg, mine tanker blev afbrudt da Kejserinden gav mig besked om at gå ind i cellen, og indrette mig, det var nu hurtig gjort: På briksen lagde jeg min sovepose, på sømmet hængte jeg resten, på gulvet stod stearinlyset, spanden, toiletpapiret, og håndspritten, så var der ikke mere, lidt men nok.
Ventetiden blev kort, inden længe hørte jeg de velkendte, og dejlige klik klik fra Kejserindens hæle der nærmede sig. Snart efter blev jeg igen omfavnet, denne gang lå jeg på maven på en bænk, så jeg kunne se ind i spejlrummet, mens jeg mærkede hvordan gaffatapen begyndte at omfavne mine ankler, lidt efter lårene, så hofter, Kejserindens smil blev varmere, og mere nydende for hver gang jeg blev mere fikseret, for hver gang jeg fik mindre bevægelsesfrihed. Til sidst kunne jeg ikke bevæge andet end hovedet, og med skuldrene fikseret, var endog den frihed stærkt begrænset, nu var jeg fysisk i en lige så stram og begrænsende/befriende bondage, som jeg psykisk er det hver dag 24/7/365.

Foran blev der nu lagt en række piske, så tæt på at jeg kunne se dem, og dog så langt borte at jeg ikke kunne røre dem, kun iagttage dem, og mindes hvordan, og af hvilke materialer de var lavet, samt ikke mindst hvordan deres virkning. Der var god tid til denne meditative stund, mens Empress Malice var inde ved siden af, hvor lydene afslørede at en anden gæst var under kyndig behandling.

Da Kejserinden var tilbage ved mit leje, begyndte opvarmningen, første pisk var rettelig et ris lavet af et antal grene af en specielt sort arktisk birk, der er meget sej på grund af den langsomme vækst, når grenene tillige er mættet af lindolie, får man et særdeles godt og stærkt ris, der både varmer og mærker huden kraftig.
Det næste der rammer min krop er en ganske tynd massiv rund kulfiberstav, tænk at 8 mm kan mærkes så meget!

Kejserinden satte sig overskrævs på mine lår, så jeg følte mig omfavnet af de smukke nylonbeklædte lår. Mens kulfiber “spanskrøret” kærtegnede mine rygstykker med korte lynnedslag af smerte, følte jeg en behagelig varme brede sig udover min lænd, og ned mellem ballerne, nu blev jeg opmærksom på at Kejserinden havde rejst sig, hvorfor den varme omfavnelse jeg nu mærkede, blev givet mig af den urin, Empress Malice gavmildt lod stømme over min krop. Kort efter mærkede jeg et varmt stik…..troede jeg, “stikket” viste sig at være gløden på en cigaret, så nu havde Kejserinden lavet sig et askebæger på min ryg, i et hulning lige over ballerne.

Under endnu en meditativ pause, hvor en anden gæst blev forkælet af Kejserinden, kunne jeg ligge og iagttage den sidste pisk der lå tilbage foran mig, hvilket var en tung pisk flettet af røde og sorte gummisnørrer, på de tynde snerter, sidder der metal “perler” udformet som dødningehoveder. Denne pisk er lavet efter min smukke Ejers ønsker, hvorfor jeg regnede med at denne pisk skulle være hovedretten, eller måske rettere sagt, at denne pisk skulle give mig aftenens helt store omfavnelse.
Meditationen blev anderledes, for jeg lå der og blev utålmodig, ønskede at Kejserinden skulle komme hurtigt tilbage, og genoptage piskningen, eller omfavnelsen af min krops bagside. Der gik lang tid, eller sådan følte jeg det.
I min stærkt fikserede tilstand kunne jeg ikke vende og dreje mig for at se hvad der skete, men jeg fornemmede tilstedeværelsen af Gudinden der ubetinget er genstand for min tilbedelse, og lige så ubetinget Ejer mig.

Endelig nærmede den besnærende lyd af Kejserindens smukke fødder i de sexede støvler.
I et kort nu kom der en smuk feminin hånd ind i mit synsfelt, pisken forsvandt af syne, men vendte tilbage kort efter, som en række tunge smertejag på mine lår og baller.

Mit ønske om at Empress Malice skulle vende tilbage for at lade pisken omfavne mig, blev nu til fulde opfyldt. Både på ballerne, og på siden af kroppen, på hofterne hvor smerten er mere intens.

Pludselig var jeg alene med varmen, smerten, og lykken. Før jeg blev forladt, mærkede jeg at der blev lagt “noget” på min ryg, hvad det var kunne jeg ikke mærke, så jeg koncentrerede min opmærksomhed på den ukendte genstand, dog uden at finde ud af hvad ryggen skjulte.

Det fandt jeg dog hurtigt ud af at det var riset fra tidlligere, blot med den forskel, at nu blev der slået rigtig igennem, på samme måde blev gummipisken nu brugt både hårdere og hurtigere. Smerten blev derfor mere intens, hvilket resulterede i at lilletrællen blev begejstret, uden at det dog blev fulgt op af Kejserinden, da jeg for tiden ikke har lov til at få udløsning.

Efter den intensive piskning, blev gaffatapen klippet op, så jeg kunne komme ned på gulvet, hvor jeg fik lov at kysse min Ejers smukke fødder som tak.

Snart efter blev jeg lukket inde i fangecellen, mens en anden gæst blev “løsladt”.

Piskeseancen var nu forbi, og der blev dækket bord, således at jeg sad på gulvet inde i fangecellen, mens Empress Malice sad i en blød stol udenfor den låste tremmedør, således nød vi maden sammen, til maden drak vi blot vand, dog med det twist at mit vand havde passeret gennem Kejserindens krop før det blev serverer for mig. Under måltidet, der bestod af en ganske velsmagende fiskelasagne, gik snakken let, hyggeligt, og behageligt.

Således landet efter en fantastisk tur, omfavnede vi hinanden gennem tremmedøren, før Empress Malice lod mig alene tilbage i cellens trygge omfavnelse, med tid til reflektion, til glæde, og til stoltheden over at tilhøre Kejserinden der så gavmildt har givet mig denne oplevelse alene.

Tak smukke Ejer!!

5 minutter endnu!

Du har travlt træl!

 

Når Empress Malice giver denne besked, ved jeg at der er kort tid til døren bliver låst ind til hullet, og at jeg er der inde!
Det jeg skal have med ind, skal være på plads inden de fem minutter er gået, for Kejserinden gider ikke at blive forstyrret i løbet af natten.
Derfor ligger jeg nu her, og glæder mig over den låste dør, at mit toilet er en urinkolbe og en plasticpose.
Døren er låst udefra, det har jeg mærket, jeg er låst inde, jeg er afhængig af det menneske der styrer mit liv, der bestemmer over mig, der har hals og håndsret over mig. Derfor mærker jeg glæden over at være frigjort fra frihed i fulde drag!
Det eneste skår i glæden, er at jeg ved hvornår jeg bliver låst ud, eller cirka hvornår, for i morgen bliver en travl dag, så den starter tidligt, og slutter nok sent, meget sent!
Normalt ved jeg først få minutter før jeg skal være på plads i hullet, hvornår indespærringen sker, og derefter ved jeg ikke hvor lang tid indespærringen vil vare, hvilket giver en frihed til at nyde nuét, at nyde at ens Ejer passer på en, at man kun skal koncentrere sig om at være klar når døren bliver låst op, og Kejserinden gør krav på sin retmæssige ejendom, og retten til at befale, og kræve ubetinget lydighed af sin ejendom.
Så er livet godt, så er livet enkelt, så er livet meningsfyldt for en Ejet træl!
Hvad får man tiden til at gå med, når man er indelåst?
De første minutter bruger jeg til at komme på plads, og falde ned.
Falde ned, fordi jeg i de få minutter fra ordren kommer, og til jeg faktisk bliver låst inde, farer rundt for at nå det hele, og være klar, og stå i døren, når Empress Malice rejser sig fra sin stol, og kommer hen til døren, for at sige godnat, og låse mig inde.
Når jeg så er kommet på plads, og er faldet ned, går jeg over i en vegetativ fase, hvor jeg slapper af, går ind i mig selv, og den måde mit liv er nu, og skal være så lang tid frem jeg kan overskue.
Det giver mig en fred som ikke andet kan gøre, jeg kan slappe af og sove, hvilket er en fordel når man dagen efter skal stå 100% til rådighed for sin Ejer.
Det er påfaldende som en tur i hullet kan minde om en kort genfortælling af udviklingen for mig, da jeg overgav mig til Empress Malice:
Starten var hektisk, der var så meget jeg skulle nå, Jeg var helt febrilsk alt-ALT skulle prøves, troede at jeg havde travlt, og oplevede ikke det der skete, det Kejserinden gav, men som jeg ikke evnede at modtage, og tage ind. Nu tager jeg som det kommer, og koncentrerer mig om nuét, opleve det der kommer min vej, og ikke mindst at stå til rådighed for Kejserinden.
Derfor vil jeg nu lade bevidstheden om at jeg er en Ejet træl, og er uden egen ret til at bestemme, synke ind, og lade natten gå.

For nu har jeg ikke travlt!