Og nu vil jeg sove!

En langtidsseance er den bedste medicin.

Derfor skal Kejserindens husslave være fleksibel og klar
hele døgnet, hele ugen!

Der er gået noget tid siden jeg skrev her sidst, det er ikke fordi jeg ikke har været hos Empress Malice, slet ikke.
Der er ikke gået en uge uden at jeg har været husslave, så nu begynder arbejdet at blive genkendeligt, ikke en rutine, at være træl for Kejserinden, er til stadighed omskifteligt, og spændende, men aldrig et rutinejob, der kan klares med venstre hånd.
Ja nogle gange kan det knibe at klare det, så Kejserinden bliver tilfreds, selvom man bruger begge hænder, og tillige løber stærkt.
Ovenstående og nedenstående må på ingen måde betragtes som en klagesang, for det er jo netop skæbnen at være husslave, og gå all in, jeg ønsker, og er lykkelig for at have opnået!
Lad mig prøve at skitsere hvad der kan ske, og det bliver kun skitser, for hver gang jeg tror jeg har fundet et mønster, ændres både planer, regler, og tider.
Ofte får jeg en besked fra Empress Malice ved 8 tiden, om at møde omkring kl. 10, men denne dag kom der en besked kl. 6, der kort og lakonisk meddelte mig, at mødetiden var kl. 07.00 og at en række opgaver skulle være klaret inden kl 10.00.
Derfor startede jeg med det samme, så jeg kunne være på plads til tiden, og opgaverne klaret til kl. 10.00.
Kejserinden mødte senere, og dagen fortsatte på en travl, men god måde.
En af de hjemmeopgaver jeg havde til denne dag, var at sortere, reparere, vaske og stryge fire sække tøj. Dette lå klar da Kejserinden mødte op, snart efter gik vi i gang med at ”se” på tøjet, så Empress Malice kunne sortere det tøj fra der skulle gemmes, da sorteringen var færdig, var der to sække nyvasket og nystrøget tøj til Røde Kors, mens resten, minus et par ting, var pakket ned, klar til at komme med Kejserinden hjem. De to ting der hverken skulle til Røde Kors, eller hjem til Empress Malice ligger nu trygt i mit klædeskab, ja så heldig kan man være!
Da jeg troede at jeg skulle i gang med at rengøre en masse legetøj der havde været i brug, tog jeg fejl, det skulle jeg ikke!
Kort efter lå jeg gagget, med en gag der er specielt fremstillet, og tilpasset min mund, så jeg ikke får ondt, men den kan ikke ”spyttes ud” og man kan ikke tale, væske kan kun indtages gennem sugerør, sådan lå jeg i et mørkt værelse alene.
Efter at have prøvet at holde på mundvandet, måtte jeg overgive mig, og indrømme at jeg lå der som en hund, savlende, og ude af stand til at tale, helt degraderet til et umælende væsen, hvis vilje er overtaget af en anden, i mit tilfælde: Empress Malice.
I det fjerne kunne jeg høre et par høje hæle bevæge sig rundt, kunne høre en eller flere andre der gav sig og jamrede lavmælt af smerte.
Uden at jeg havde bemærket det, gik døren op, og kejserinden entrede rummet.
Som jeg lå der på maven, så jeg ikke hvilken pisk der lå i Kejserindens smukke hånd, snart mærkede jeg den, dog uden at bemærke hvilken det var, for på dette tidspunkt var jeg på vej ind i en bevidsthed, hvor isenkrammet ikke havde nogen betydning i forhold til samhørigheden med min Ejer, og smerten der bredte sig som en varm tilbedelse af selv samme Ejer.
Efter et antal gange, hvor Empress Malice havde pisket mig, blev jeg dog pinligt bevidst om hvilken pisk det var, for pisken gik i stykker, og da det var en jeg selv havde fremstillet, blev dét ikke taget nådigt op!
Heldigvis er der mange andre redskaber i skabet, så snart lå der en elegant slank kulfiberpisk, i den feminine og klassisk smukke hånd, der så kompetent retter en række hårde slag, der føles at bide extra hårdt på baggrund af den ødelagte pisk. Om Kejserinden slog hårdere end ellers, eller om det var på grund af den pinlige bevidsthed om at jeg havde fejlet da jeg fremstillede den nu ødelagte pisk ved jeg ikke, og jeg har heller ikke turde spørge.
Hvor mange piskesessioner der herefter kom, ved jeg ikke, for Empress Malice fik mig snart bragt tilbage i den sindstilstand hun ønskede at holde mig i. Dog kan jeg se i spejlet, at det blev til nogle stykker.
Da denne seance var overstået, blev jeg flyttet, dog ikke ud af det subspace jeg var i, men ud i et rum, hvor der hænger kæder ned fra loftet.
I en af disse kæder blev jeg fikseret, således at jeg måtte stå på tå i en anstrengende stilling, for at den ”løkke” jeg selv har lavet, ikke skulle blive for stram. Da jeg stod der, mærkede jeg et nyt ”legetøj” på min ryg og baller, nemlig et ”piskeris” fremstillet af birkeris, der er blevet mættet med linolie, og fået monteret et rødt lædergreb, så Kejserinden kan holde behageligt på riset, når dette bliver brugt til at påføre en lykkelig slave, den smerte man kan blive så afhængig af.
Da jeg havde fået lov at komme mig, og Empress Malice havde ”samlet” mig op, var klokken blevet 16, og jeg blev sendt hjem, så det var en træt træl der ”sov tv” den aften.
Da klokken nærmede sig midnat, og jeg trissede rundt og var på vej i seng, kom der en besked:
Det var en ordre om at køre til Domicilet, for der var lige et par opgaver der skulle klares. Derfor blev det ret sent før trællen kunne lægge hovedet på puden, med sikker forvisning om at alle opgaver var klaret, og med en fantastisk seance i hukommelsen. Det er dog ikke en dagligdags foreteelse at husslaven får en seance, snarere tværtimod:
En husslave er et redskab, der er tilstede for Empress Malice, for at tjene hende, og når arbejdet er gjort, går man hjem, og kan glæde sig over at have været nyttig, at have rengjort redskaber andre har leget med, vasket håndklæder andre har tørret sig i efter en oplevelsesrig seance, vasket op efter andres måltider.
Ja på alle måder har man taget arbejdet efter andres leg, og kan man ikke finde mening i dét, skal man ikke ønske sig at være husslave!

Nye oplevelser/nye opgaver.

Endnu en oplevelse der ikke kun udvider min horisont
Men også?

Så skete det igen, at Kejserinden kaldte, det er altid en glædelig begivenhed at blive tilsagt at møde op i Domicilet.
Der var et par opgaver der skulle klares før opmødet, det ene var at skaffe den video, jeg før havde talt med Empress Malice om, den var bestilt, betalt, og vist nok afsendt fra Sexkino i Odense, og på dagen ankom videoen, så var den klaret, Kejserindens øvrige ønsker blev også klaret, så var det kun at vente på at der blev givet et mødetidspunkt.
Endelig står jeg foran Døren, medbringende alt til en SM videoaften, hygge, og overnatning.
Aftenen startede hyggeligt, med en velkomstdrink, Kejserinden drak en god frugtagtig rødvin, mens vi der sad på gulvet, blev begavet med en frisk velsmagende Gudindedrik.
Efter at have skålet, og ønsket hinanden en god aften, havde Empress Malice liie et par afregninger med slaverne der skulle klares, derfor gik vi en efter en hen til ”kæden”, (”kæden” er en kæde, der går mellem gulv og loft i det store rum) Denne kæde bliver ens gode ven, man kan klamre sig til under piskningen, dog indfører Kejserinden af og til den regel at ”kæden” ikke må larme, hvilket giver slaven endnu en udfordring, udover at blive stående stille, skal kæden også være stille.
Da det blev min tur, så jeg det blændende smukke smil der viser at Empress Malice er i sit es, at der er en oplevelse af de fantastiske i vente for enden af den pisk Kejserinden så kærligt kæler for i sin hånd.
Denne aften, var der tale om en kombination af en pisk, og et redskab, der kan bruges som legetøj i breathcontrol lege, grunden til at det lige blev den, skyldes nok, at jeg lige havde færdigjort den.
”Den” er en 60cm lang sag, der er ”flettet” ligesom de der armbånd mange veteraner er begyndt at gå med. I den ene ende slutter den i en kort løkke, men lige før løkken er faldskærmslinen ”smeltet” sammen, så der er skabt en lille men hård ”kugle” der giver nogle ømme, men flotte blå mærker. Den anden ende er afsluttet med en stålring der har en diameter på 40 mm, denne ring rammer også hårdt og præcist i Kejserindens smukke og kompetente hænder.
Efter afregningen, gik vi i ”biografen”, og som i alle andre gode biografer, var der ”cowboyrækker” foran, hvor vi slaver sad på et komfortabelt håndklæde, med drikkevarer, og popcorn indenfor rækkevidde, mens Empress Malice sad bagved på den mere komfortable række med lænestol og sidebord.
Filmen der blev vist, hedder ” Slaveanstalten”, og er en dansk SM video fra firserne, hvilket godt kan ses, og ikke mindst høres, men det var en sjov tur ”Down memory lane” for de der havde set den, den gang i en lille sidegade pornobiograf på Vesterbro, eller hvor man havde set den.
Da popcornene var spist, vinen drukket, og videoen set, fik Kejserinden den fremragende idé, at vi slaver skulle vælge tre redskaber magen til dem vi havde set i filmen, så ”skattejagten” gik for slaverne, det var ikke let at finde noget der var magen til, der er trodsalt sket en del siden firserne.
Da vi var færdige, lå jeg på en bænk, udstyret med en maske, et par manchetter, og en buttplugg. Skulle det have været fuldendt, skulle der have været en pisk i samlingen, men grænsen var ved 3 genstande, så jeg måtte begrænse mig.
Nu mangler Empress Malice ikke fantasi, så jeg blev ikke ”skånet” for smerte heldigvis!
Efter at der var delt masser af smerte, urin, og dominans ud, samt at jeg var brugt som askebæger, var det tid for slaverne at blive installeret i hver sit fangehul, bur, eller hvor Kejserinden havde resolveret at hver slave skulle tilbringe natten, alene i det bløde mørke, der giver mulighed for at reflektere over hvor heldig man er når Empress Malice har accepteret at have en som ydmyg tilbeder.
Natten tilbragte jeg i fangecellen, iført det chastity, og den buttplug inde, der var bestemt af Kejserinden. Natten gik i stilhed, hvor vi slaver hver for sig fik tid og ro til at vegetere over vort forhold til BDSM i almindelighed, og vor plads i Kejserindens univers i særdeleshed.
Morgenen kom snigende, med tiltagende lyde fra omgivelserne, men rigtigt liv i huset, blev der først da lyset blev tændt, og kejserindens stemme lød frisk og munter, mens vi hver især blev lukket ud, efter at have sagt godmorgen på den rette ydmyge måde.
Morgenrengøringen blev udført, vi fik en god kop kaffe, en hyggelig snak, og blev så sendt hjem en stor oplevelse rigere, men hverken oplevelsen, eller udfordringen var slut, for jeg blev sendt hjem med både chastity, og buttplug monteret, samt uden at få et bad, endeligt med besked om at holde mig klar ved mobilen.
Hjemme skyndte jeg at få spist, taget et bad, skiftet tøj, så jeg kunne være klar, hvis der skulle blive kaldt.
Der blev kaldt!
Derfor gik jeg snart efter alene i Domicilets lokaler, dog ikke dem alle, for døren ind til ”Privaten” var som sædvanligt lukket, så Empress Malice kunne få ro mens der blev gjort ordentlig rent efter aftenens og nattens lege, ligesom jeg fik tid til at rengøre samtlige redskaber der havde været i brug, da disse opgaver var løst, samt at jeg havde vasket op, blev jeg lukket ud.
Vel ude i dagligdagen, kunne jeg mærke at nattens udfordringer ikke havde forladt mig, for chastity’en var stadig låst, samt mærkede jeg nu med fuld styrke at buttpluggen havde siddet i min krop siden aftenen før.
Tankerne gik resten af dagen om hvornår jeg fik lov at frigøre mig for disse fremmedlegemer, også i dette tilfælde havde Kejserinden overraskelser i ærmet.
Først kom der en SMS, med tilladelse til at fjerne Buttpluggen, den blev fjernet, men efterlod et tomrum, både i bogstavelig forstand, og i overført betydning, men tilbage til det senere.
Dagen og aftenen gik, uden at jeg hørte mere, så jeg begyndte at tro, at det chastity skulle blive siddende til næste gang Empress Malice kom til området.
Igen blev jeg overrasket, for ud på aftenen kom der en besked om at jeg skulle begive mig til et bestemt område, da jeg var dér, ventede/håbede jeg at kejserinden ville dukke op med nøglen, men jeg stod der alene, og så mig omkring, mens mørket sænkede sig. Endelig vibrerede min mobil i lommen:
”Nøglen til hængelåsen ligger der du er, god jagt!…Din Ejer”
Så var det jo bare at gå i gang med at lede, i mørket var jeg ved at opgive, meen jeg er blevet godt opdraget af ”min” Ejer, for snart efter fandt jeg nøglen et sted, jeg kunne have sagt mig selv at den ville ligge, hvis jeg havde tænkt mig om, men det er det der sker når Kejserinden leger Mindgames, så tænker jeg ikke rationelt, så jeg for rundt som en hovedløs høne.
Mit held er nok at selv hovedløs høne kan finde nøglen til et chastity!
Sådan sluttede denne overnatning på en offentlig plads, hvor jeg både grinede af mig selv, og smilede taknemmeligt til Empress Malice for at jeg har plads i dette vidunderlige univers.
Som efterskrift, kan det nævnes at jeg pusler med tanken om at bede Kejserinden om lov til at indkøbe en lidt større Buttplugg, så jeg kan udvide min ”horisont”dér!!
Videoen er købt her:
https://sex-kino.dk/search?controller=search&orderby=position&orderway=desc&search_query=slaveanstalten&submit_search=

Brazilian wax

Nuét

Samt hvad et par øjne kan gøre for oplevelse af smerte

En kort alarmlyd kom fra min mobil, da jeg læste beskeden, fik jeg travlt, for om 8 minutter skulle jeg stå foran Døren, og nu bestilte Kejserinden nogle varer. Derfor løb jeg hele vejen fra parkeringspladsen, og ind i Brugsen, skyndte mig at samle de få varer sammen, småtrippende ventede jeg på at få lov at betale, før turen ud til bilen foregik i løb.
Lettere forpustet stod jeg kort efter foran Døren, og kunne med en salig og forventningsfuld rislen ned ad ryggen høre Empress Malice nærme sig fra Domicilets indre.
Vel inde, og efter at have hilst både ærbødigt og hjerteligt, startede første fase af arbejdet, det er nu ikke det jeg vil berette om, så lad mig springe frem til at en anden slave er mødt op, og vi har gjort arbejdet færdigt, hvorefter vi blev fikseret ude af syn, men i hørbar nærhed af hinanden, hvilket vi smerteligt snart kom til at sande.
Med mange spejlbilleder af mig selv, stod jeg fikseret på kanten af spejlrummet, udover at kunne se mig selv, kunne jeg også se Kejserinden under hele den piske seance der nu fulgte.
Blandt andre piske der lykkeligt hvilede i Kejserindens smukke hånd, kunne jeg identificere en ottehalet pisk, der består af snerter, flettet af tynde latexsnører, en smuk, men ”ond” pisk der falder tungt og hårdt uden brug af mange kræfter.
Smilet der strækker sig fra Empress Malices smukt buede læber, til de inciterende og intenst smukke øjne, viser forventningens glæde ved tanken over at have genopdaget denne pisk. Stående så tæt bag mig at jeg kan mærke min smukke Ejeres kropsvarme, hører jeg en stille hvisken:
”Se denne pisk træl, den havde jeg helt glemt, og det er jo din skyld, og det koster naturligvis!”
Smilet blev om muligt endnu gladere og mere sadistisk, hvilket gav sig udslag i en række slag fordelt over hele kroppen, og ikke mindst mellem mine ben, hvor kun pikburet kunne afbøde slagene, der til gengæld faldt med fuld smertelig styrke på mine testikler, især når slagene blev tildelt mig bagfra mellem mine godt spredte ben.
Smerten af denne pisk, samt den Bullwhip, og tunge mange halede læderpisk Kejserinden også fornøjede sig med at pynte min krop med var meget intens, kun afbrudt af de gange, hvor Empress Malice forlod mig, hvorhen viste jeg ikke, men at det var ind til medslaven, kunne jeg snart høre, om ikke på andre måder, så de høje smerteskrig der kom umiddelbart efter lyden af Bullwhippen var klinget af.
Da kejserinden nærmede sig bagfra, efter at have givet mig en intens og hård omgang med alle tre piske, og jeg havde svært ved at stå oprejst, gav det blik jeg nu blev benådet med styrke:

”Øjnene er om ikke smertestillende, så befordrende for at udholde den smerte Empress Malice så meget nyder at påføre mig!”

En anden seance vi skulle igennem, var måske lidt alternativ, men ikke desto mindre smertefuld på sin egen sadistiske måde.
Først blev jeg fikseret på den høje seng, liggende på ryggen, vendt således at jeg kunne se mig selv i spejlet på skråvæggen.
Her lå jeg i en periode, jeg ikke helt kan bedømme længden af, det betød heller ikke noget, jeg var i en følelsesmæssig tilstand, hvor det var:
”Nuét”

der betød noget, jeg lod mig føre af strømmen, der bestod af nydelse, forventning, og glæden ved at tilhøre Empress Malice.
Nu og da dukkede Kejserinden op ved mit leje, hvor der så blev leget lidt med cigaretglød på min krop, hvilket selvfølgelig var en glæde, men perioderne, hvor jeg var overladt til mig selv, var også gode, de gav mig tid til at tage de intense dele af seancerne ind.
Midt i at jeg lå der i mørket og vegeterede lød der et smerteskrig fra min medslave, eller det var mere et gutturalt råb af smerte, der lød ud i selv de mørkeste kroge af Domicilet.
Snart opdagede jeg hvad det var han havde oplevet, nemlig da Kejserinden anbragte vokspapir på min brystkasse, for snart efter at rive det af, med alle de hår der før sad fast i min hud, at det gjorde ondt skal der ikke herske nogen tvivl om, men om det så var den tid jeg havde haft til at komme ind i en følelsesmæssig tilstand, eller om mine hår ikke sidder så godt fast, skal jeg lade være usagt, men blot konstatere, at jeg ”kun” udstødte nogle lave støn, hvilket ikke gav Kejserinden helt det sadistiske smil, der havde prydet hendes smukke ansigt under piske seancen, det blev der dog snart rådet bod på.
Da Empress Malice returnerede efter at have aflagt medslaven et besøg, blev trællen løsnet, beordret op på alle fire, og med bagdelen ud mod Kejserinden.
Liggende på denne ydmygende måde, blev der nu sat voks fast mellem balleren, for umiddelbart efter at fjernet med et raskt ryk, der fandt trællen ud af at der er direkte forbindelse mellem hårene der nede, op til tårekanalerne, for nu sprang tårerne hæmningsløst fra begge øjne, dette blev gentaget flere gange, med det af Kejserindens ønskede resultat, nemlig et meget ømt, og sikkert også rødt område mellem ballerne.
Ordren lød nu på at trællen skulle ud i brusebadet, ned på alle fire, hvorefter der kom en følelse af at få hældt noget flydende ned mellem ballerne, det var det ikke, det var salt, hvilket snart kunne mærkes på det meget sårbare område mellem ballerne, især når saltet blev gnedet endog meget samvittighedsfuldt ind i sårene af Kejserindens nådige hånd, det kan det i øvrigt også i dag dagen efter, hvor jeg stadig sidder meget uroligt, mens dette bliver nedskrevet.
Da seancen senere var vel overstået, og en enkelt slave nærmest havde tømt varmtvandsbeholderen i sin iver for at blive ren, kunne rengøringen påbegyndes.
Herefter fulgte en rengøring, og aflukning af Domicilet, der foregik i en behagelig stemning, skabt af den ro det giver at være ejet af Empress Malice!

Tak er kun et fattigt ord.

Taknemmelighed er alt andet end fattigt.

Tak kære Ejer, fordi du tager mig med på denne rejse.
Taknemmeligheden for din måde at guide mig på, siger jeg
Tak for, og vil jeg gerne vise dig, som din private ejendom!

Så kort kan det skrives, og det vil blive forstået af Empress Malice, men nok ikke af ret mange andre.
Derfor vil jeg gerne knytte nogle kommentarer til både min taknemmelighed, og til det at sige tak……….. på andre måder end at sige tak.
Hvor kommer det der tak pludselig fra?
Det kom i dag, da Kejserinden havde kaldt mig til Domicilet, hvorfor jeg lå der, kyssende de smukke stiletter der indeholdt Kejserindens endnu smukkere fødder.
Da kom taknemmeligheden rullende som en varm stormflod der omsluttede mig mens jeg lå der, og var så tæt på min Ejer man kan komme.
Hvordan viser man så denne taknemmelighed?
Det kan man nok gøre på rigtig mange måder, i dag kom det helt naturligt til mig, jeg lå roligt uanset om Empress Malice brugte sin varme cigaret, sine sounds, sine negle eller varm stearin.
Faktisk lå jeg så stille, og nød Kejserindens smukke øjne når hun hyggede sig ved at påføre mig smerte i en styrke jeg normalt ikke ville kunne klare.
I dag var det bare helt naturligt at jeg bare lå der og tog imod.
Ikke for at bevise noget, ikke for at være ”bedre” end andre.
Udelukkende fordi jeg er taknemmelig, hvilket giver mig en styrke jeg kun kan få på denne måde.
Når nu der sidder en og anden, der ikke kan forstå at jeg er taknemmelig overfor en person, der påfører mig smerte, faktisk så taknemmelig at jeg har stillet min frihed til Kejserindens rådighed. Så må jeg svare at jeg er så glad for at Empress Malice har taget mig under sine beskyttende, men krævende vinger, og har besluttet at jeg skal følge hende i den retning Kejserinden beslutter, uden mulighed for at sige nej, at jeg ikke ville vide hvad jeg skulle bruge min frihed til, hvis den blev mig påtvunget igen.
Al den snak om taknemmelighed, skyldes det ikke bare at jeg fik en udløsning, og lige er kommet hjem?
Nej det er ikke grunden, faktisk fik jeg ingen udløsning, og jeg blev sendt hjem med størknet stearin på min pik og nosser, hvilket gør at jeg har et konstant træk, tryk, og andre påvirkninger af mine kønsdele, der gør at jeg sidder uroligt, og får små jag i dén, og jeg må ikke fjerne stearinen før i morgen tidligt, samtidigt med at jeg må tage et bad, og vaske den urin af min krop, hoved og hår, Kejserinden så gavmildt gav mig i dag.

Nu er klokken 23.45, og der er nøjagtigt 12 timer til jeg skal køre, for at møde i Domicilet igen, så nu vil jeg sove, ikke fordi jeg er udmattet, nej det er fordi min Ejer har krav på at trællen møder frisk og veludhvilet i morgen.
Nå ja så har jeg i øvrigt også to kondomer i lommen, som SKAL bruges inden søndag aften, det kræver også at jeg er frisk i morgen aften, men det er en helt anden historie, som måske kommer her en anden gang.

 

Hvorfor?

Hvorfor begive sig ud på en rejse i dette univers?

Fordi man ikke kan lade være!

Så kort kan det siges, men jeg vil gerne uddybe det. Det er helt sikkert at mine bevægegrunde ikke gælder for alle, men jeg tror mange kan genkende noget af det, og har nok gjort sig andre tanker, har andre fantasier, og lyster.
Den rejse jeg i ca. 30 år, med afbrydelser, har været ude på, har bragt mig langt omkring, nogle gange efter eget valg, andre gange ved tilfældigheder, og sidst men ikke mindst efter andres valg, oftest en Dominas valg.
Starten var famlende, som den sikkert er for de fleste, efter at have stiftet bekendtskab med BDSM/Dominans/SM/Spanking, eller hvad det nu er blevet kaldt i den tid jeg har kikket den vej, gennem forskellige sexmagasiner, ”O’s Historie”, ”Venus i pels”, samt anden litteratur, og hvad der ellers var af porno i den tid før internettet.
Det stod mig hurtigt klart, at ”Venus i pels” var mere rigtig for mig end ”O’s historie”, så min rejse gik i den retning fra starten, dog med få afstikkere, for at se om jeg kunne passe ind i ”O’s historie”, men dertil er jeg aldrig kommet, så nu har jeg lukket dén dør.
Efter at have prøvet lidt på den private front, kom jeg frem til at det var tid for at prøve den professionelle side af dette univers.
Det blev afprøvet første gang en regnfuld novemberaften i en lille bungalow på Lellinge allé i Hvidovre.
Et hus der havde en umiskendelig lugt af fugt, gasvarme, og forfald, en lugt jeg kunne genkende mange lignede steder senere, heldigvis er det slut nu, da jeg ikke skal ud og byde mig til som slave andre steder end der jeg nu hører hjemme, og er ejet.
Starten var famlende på mange måder:
Da jeg sad der med ”travtidende” (Ekstra Bladet) og bladede om til de frække annoncer, følte jeg en snert af dårlig samvittighed, meen trangen vandt, så jeg fandt den første af mange annoncer.
Derefter kom det at ringe til en Domina, det også var stærkt grænseoverskridende, da jeg så blev spurgt om lyster og grænser, blev det endnu meget sværere, bare det at fortælle om mine lyster, var svært, jeg troede i min naivitet, at min trang, og lyster var unikke, sådan er det ikke, har jeg senere erfaret, og sådan er det nok for de fleste af os.
Det endte med at jeg stærkt rødmende, fik hakket mig igennem samtalen, sikkert på grund af den stærke trang.
At sidde i en bil, og tage sig sammen til at gå hen til den dør, man er nød til at ringe på, for at komme ind i det forjættede land, er der nok rigtig mange andre end jeg der kender til, men trangen var for stærk til at jeg kunne lade være.
Så var jeg nået ind til en Domina for første, men ikke sidste gang, hvad der skete, skal jeg ikke trætte læserene med, men det føltes godt, så godt at jeg ikke kunne slippe oplevelsen, og måtte tilbage, og tilbage, og tilbage!
Hvilke tanker og overvejelser jeg siden denne novemberaften for mange år siden har gjort mig, vil jeg senere komme tilbage til.
På samme måde vil jeg prøve at beskrive hvilke overvejelser jeg har haft omkring hvordan livet i dette univers kan passes sammen med resten af mit liv, hvilket jeg også vil behandle i senere indlæg, for det er med de overvejelser, som det er med mine lyster, og trang, at det har udviklet sig i løbet af årene, kun et spørgsmål har ikke ændret sig, nemlig:
Hvorfor?
Fordi man ikke kan lade være!

Hvor kommer duften dog fra?

Som ejet slave kommer man ud for mange oplevelser. De jeg nu vil berette om, indebar ikke nogen form for smerte, men var dog alligevel grænseoverskridende. Ja nogle vil nok gå så langt at de vil kalde dem perverse.
Den første jeg vil fortælle om, var en dag, jeg havde været med til at gøre rent i Domicilet, og var blevet placeret i fangecellen, da Empress Malice havde andre gøremål, der ikke inkluderede min medvirken.
Efter lidt tid, åbnede Kejserinden dørene, udenfor lå et udbredt håndklæde, hvorpå der var placeret en glasskål, et stykke toiletpapir, og en ske.
Nu trak Empress Malice op i den stramme, men meget flotte kjole, knælede ned over skålen, først hørtes den liflige rislen af urin i skålen, derefter en kort stilhed, før det kunne høres at en klump ramte skålen, Kejserinden brugte lidt papir til at tørre sig med, før skål, ske, og papir blev stillet ind foran stedet i fangecellen, hvor jeg under hele optrinnet havde Knælet.
Værsgo træl så er din frokost serveret, og med en serviet.
Efter at have lukket tremmedøren, besluttedes det hvor lang tid jeg havde til at indtage min frokost.
Alene tilbage i fangecellens stilhed, tog jeg skeen, og brød den første bid af, fik den spist, efterfulgt af en skefuld urin, og ved sådan at indtage hvad Empress Malice så gavmildt havde serveret til frokost, fik jeg hurtigt, måske alt for hurtigt, og grådigt indtaget hele min frokost, slikket skål og ske ren, tørret mig om munden med genbrugsservietten.
Resten af dagen gik stille og roligt med de gøremål der er for en husslave i Domicilet.
Da der ikke mere var brug for mig, tog jeg til et møde andetsteds i byen, hvor jeg fik en sodavand, hvilket igen indebar at den kulsyre, der kom tilbage op, havde samme duft som en prut. Derfor prøvede jeg at undgå mere mad og drikke indtil jeg var vel hjemme igen.
Den anden ”duft” oplevelse jeg gerne vil berette om havde jeg få uger efter den første.
Efter at have taget tilløb et par gange, havde Empress Malice besluttet at vi skulle starte en udblokning af mig, derfor foregik en del af det vi foretog os sammen ved at jeg lå med bagdelen i vejret.
På et tidspunkt blev en buttplug sat på plads, ikke blot sat op, nej der blev lige leget lidt, så jeg rigtig kunne mærke at der kræves en del før jeg er så åben og modtagelig som min Ejer ønsker det.
Efter denne manifestation af magtforholdet, kunne jeg fortsætte med at løse de opgaver der var mine denne dag.
Efter endt arbejde, kontrol, og straf for det der var glemt, som kunne have været glemt, eller blot fordi kejserinden havde lyst til at give smerte, kom vi til at jeg skulle aflevere buttpluggen, den blev trukket ud med ordene: Så skal den bare slikkes ren!
Det krævede en dyb indånding, at udtale ordene:
Selvfølgelig Empress Malice.
Da den nærmede sig min mund, oplevede jeg noget meget specielt, nemlig at der duftede af chokolade…………”chokolade” tænkte jeg da min tunge rørte den brune masse på spidsen, jo det var rigtig nok, det smagte af chokolade, så kom forklaringen, Kejserinden havde nemlig lagt et stykke chokolade ind sammen med buttpluggen, og selvom det meste var smeltet bort, var der en ”smagsprøve” tilbage.
Så jeg har ikke gentaget forsøget, da det kun er når Empress Malice er indblandet, at slavelort smager af chokolade!
Dog var det helt befriende at jeg resten af dagen kun fremkaldte lækkersult, når jeg pruttede chokoladeduftende prutter til det efterfølgende møde.
Hvad er så moralen?
Jo du kan aldrig være sikker på hvordan du dufter, når du forlader Kejserinden i Domicilet, kun et kan du være sikker på, nemlig at det har været en oplevelse.

Total magtafgivelse.

TPE også kaldet.

(Total Power Exchange)

 

Hvad mener jeg med ”Total magtafgivelse”?
Det jeg skriver: At jeg afgiver al magt, så Kejserinden kan beslutte i hvilken detaljegrad det ønskes at være orienteret/tage stilling, og evt. give tilladelse til det jeg ansøger om tilladelse til at gøre, men i sidste ende er det Empress Malice der resolverer, og jeg der efterkommer.
Hvornår jeg skal ansøge om tilladelse, til brug af penge, tage væk hjemmefra, og andre begrænsninger, kan ikke stilles op på en ligning, det er en stadig foranderlig størrelse, dog sker der udelukkende stramninger.
Sådan er det bare!
Hvorfor TPE? Fordi det ikke kan være anderledes!
Det er måske ikke det mest forklarende svar, men ikke desto mindre er det sandheden.
For de mange der ikke forstår hvorfor, vil jeg prøve at forklare:
TPE er ikke et mål, det er et middel til at komme videre. Det er ligeledes en naturlig udvikling, hvis det man søger er den totale overgivelse til en Domina, en overgivelse, der er uden fortrydelsesret, vejen man er på vej ned ad, er en ensrettet vej, når først man er drejet dén vej, er der ingen vej tilbage, så er man Ejet slave, så længe det passer Ejeren.
Til forskel fra andre former for BDSM er stopord ikke en del af TPE, så giver det ingen mening at tale om TPE, så er det ”kun” en leg.
Der er ikke noget galt med leg, men når leg bliver for lidt, og man ønsker mere, altså ikke kun den ene, men begge parter, for TPE kræver at begge parter ønsker det.
Hvis man er nået dertil at vejen hedder TPE, har de to involverede afstemt rigtig mange forventninger, delmål, og der er tillid udover det sædvanlige.
At nå dertil, er ikke noget man skal regne med at opnå som slave for Empress Malice, det koster:
Blod sved og tårer!
I ordets mest bogstavelige forstand.
Når alt det er afklaret, samt at Domina og slave kender hinanden godt, og har en god kemi, kunne man forledes til at tro, at NU er det let at være slave, meen det er det ikke altid, for når man er blevet sidestillet med andre af Dominaens ejendele, er ens vilje holdt op med at have vægt, man er med andre ord helt afhængig af hvad ens Ejer beslutter.
Det lyder måske meget alvorligt og dystert, det er det nu ikke for mig, der er meget humor og god stemning, vi ved bare hvem der bestemmer, på samme måde som vi ved på hvis premisser og regler der gælder.
Der er andre der har skrevet om TPE, en af de bedste beskrivelser, kan læses her:
http://femdoming.com/kink-101-what-is-total-power-exchange/
Selvom jeg ikke er enig i alle aspekter i beskrivelsen, da jeg mener at TPE godt kan være resultatet af et længere forudgående forløb, der opbygger den fornødne tillid mellem parterne.
For at det hele ikke skal blive så teoretisk, vil jeg tillade mig at beskrive en hændelse, der er ganske ny:
For meget kort tid siden sendte jeg en ansøgning (via sms) til Empress Malice om tilladelse til at deltage i et surpriceparty for en god ven.
Lidt senere på dagen fik jeg en mail fra Kejserinden, der beskrev andre opgaver jeg blev pålagt, men ingen svar på min ansøgning, her må jeg indskyde, at får jeg ikke svar, er det at regne for et nej.
Derfor blev jeg lidt ængstelig, da jeg var klar over at ansøgningen var set, men ikke besvaret, altså indtil videre et nej.
Så vandrer ens tanker lidt, skulle jeg skrive en ansøgnings mail, hvis Empress Malice havde overset min sms ansøgning? Nej for hvis den var set, men ikke blev besvaret, af en eller anden grund, kunne det tænkes at en ansøgning til, blot vil vække irritation, og udløse et nej.
Sådan går tankerne, jeg ordner gaven til modtageren færdig, selvom jeg ikke ved om jeg kommer afsted. Tankerne om jeg kommer afsted eller ej går langt omkring, og jeg overvejer igen og igen hvad jeg kan gøre, og der er ingenting jeg kan gøre, afgørelsen ligger hos min Ejer, og kun hos min Ejer, jeg kan blot vente.
Da jeg har indset at min eneste mulighed er at vente, falder der en ro over mig, for nu er det som det skal være, magten er skiftet, der er ingen grund til at spekulere, det er bedre bare at slappe af, og lade tiden vise hvad der sker.
I sådan en situation tænker jeg på, at Empress Malice passer på sine ting, så de holder lang tid, herunder også slaver. Det er også lettere at koncentrere sig om de øvrige opgaver, når jeg har indset at jeg intet kan gøre for at forbedre min sag, tværtimod kan jeg kun skade min sag, ved at gøre noget.
Glæden ved den sms der tikker ind senere, vækker så meget desto mere glæde, det er nemlig en tilladelse til at deltage i det føromtalte surpriceparty.

Sådan er virkeligheden for en denne TPE slave. Hvis der nu er nogen der sidder tilbage med det indtryk, at der er mange kontakter mellem Ejer og slave, og man derfor tænker: ”Heldige rad”.
Da må jeg skuffe læseren, for selvom det ser sådan ud i denne beretning, tror jeg der er andre slaver der modtager flere beskeder fra Empress Malice end jeg gør, da der kan gå forholdsvis lang tid imellem kontakterne, og som her beskrevet, kan jeg gå i uvidenhed i lang tid, før Kejserinden resolverer, og meddeler resolutionen til sin træl.

Rejsende i blå mærker.

Sidder i lufthavnen, en ung kvinde serverer min morgenkaffe og lidt brød, for at den elegante, og velduftende kvinde skal kunne komme til, rykker jeg lidt til højre i stolen, ups dét kunne mærkes.
Mindet om en anden, og mindst lige så elegant, og smuk kvinde toner smerteligt frem, for mit indre øre hører jeg den charmerende latter, der lyder som de sprøde toner fra Tibetanske bedeklokker i den rene frostklare luft der langt oppe, tæt under verdens tag, omend latteren senest lød i mine ører da jeg stod midt i et sortmalet lokale, hvor kæder hængte ned fra loftet, med vægge pyntet med piske, masker, og mange andre BDSM relaterede rekvisitter.
Glæden og den deraf følgende latter udsprang af et særlig godt slag, der både lød godt, føltes rigtigt, og gav et godt mærke, lige der på siden af min hofte, hvor kun huden dækker knoglen, snertens fulde kraft blev afgivet lige der hvor min Ejer ønskede det, det kunne vi begge høre, og især jeg kunne mærke at netop dét slag var velrettet, kraften perfekt, og resultatet sublimt, både i øjeblikket, hvor smerten skar sig ind i mit sind, så jeg ikke sansede andet end netop det punkt på min krop. Da Empress Malice så resultatet, en svag rødmen der tiltog i styrke indtil punktet hvor huden var bristet i et brændende sår, og blodet langsomt kom til syne, for at samle sig i små rubinrøde perler.
Dette punkt mærkede jeg igen da den elegante, og smukke unge dame serverede min morgenmad denne smukke morgen.
Det var nu ikke det eneste sted på min krop jeg kunne føle. Et andet sted var mellem mine ben, nærmere betegnet den venstre testikel.
Det var også et punkt min Ejer ønskede at ramme den eftermiddag for ikke så mange dage siden, hvor Kejserinden ønskede at bruge hele min krop som lærred for sin leg, en leg der blev udført med en række piske.
Piske der for en stor del er lavet af mig selv, ud fra den tanke at de…….piskene skulle passe godt til Empress Malice, så de med et minimum af kraft kan give det resultat Kejserinden ønsker at afsætte på de kroppe der modtager slagene.
Tilbage til denne morgen i Kastrup, hvor jeg bevægede mig med en vis forsigtighed, når jeg skulle sætte mig, trak jeg diskret op i mine bukser, for at skabe mere rum til indholdet af mine underbukser, som før fortalt især i venstre side, for der på pungen var der også et mærke, ikke sår, men et blåt mærke, der indikerede at min Ejer havde opnået et delmål den forgangne eftermiddag, hvor piskene havde danset på hele min krop.
Smerten havde ikke været så intens, men mere langvarig, både da slaget lige havde ramt, og senere, hævelsen var kommet stille i løbet af aftenen, ikke noget særligt havde jeg tænkt om aftenen da jeg lå i min seng.
Det var det næste morgen da jeg skulle have tøj på, der var nu en tydelig rødmen, der i løbet af et par dage havde skiftet til en smuk blå kulør.
Hævelsens ømhed bevirkede at jeg foretog alle bevægelser med forsigtighed, en forsigtighed, der fik mine bevægelser, når jeg skulle ned at sidde, og op at stå, til at foregå lidt langsommere end normalt, måske ikke tydeligt for alle, men helt klart tydeligt for de der skulle ind til vinduespladserne i flyveren den morgen, og kvinden der under flyvningen måtte besvære mig med at skulle ud på toilettet, så helt bekymret ud, da hun så hvordan jeg trak ud i mine bukser i det kritiske område, før jeg rejste mig op for hende. På samme bekymrede måde så hun ned, da jeg satte mig efter endt toiletbesøg, vi havde dog en uudtalt overenskomst om ikke at tale om hvorfor jeg bevægede mig på den måde, og jeg er bestemt ikke sikker på at den sporty klædte kvinde fra Finland ville have forstået min forklaring, eller havde hun?

Man betaler da ikke for at være slave!

Eller gør man?

Eller er det slaven der har magten?

De der har fulgt med debatter på forskellige fora hvor Dominans bliver behandlet, har sikkert også stødt ind i en eller flere debattråde, der omhandler magtforholdet i et professionelt S/M forhold.

”Den der betaler musikken, bestemmer også hvad der skal spilles!”

Det er i korthed det argument man ofte læser, fra de der mener at det er gæsten/slaven der bestemmer, det argument er bestemt også rigtigt for rigtig mange der besøger Professionelle Dominaer.

Dog er der en gruppe slaver der går videre, derfor vil jeg prøve at skitsere den udvikling der kan ske, for gæsten/slaven, der går fra at være gæst, til at være slave.

Når man begynder at læse annoncer omhandlende dominans, tager man et aktivt valg, man vælger at besøge en Domina, der tilbyder dominans i et på forhånd aftalt tidsrum. Denne form for dominans kan i mine øjne bedst karakteriseres som en leg, et spil, to eller flere mennesker frivilligt leger/spiller. Økonomien i denne periode, er baseret på ”gang for gang” betaling.

Hvis man senere bliver mere dedikeret til en Domina, bliver tilknytningen ofte stærk på det følelsesmæssige plan for mange, før Dominaen evt. begynder at overveje en mere visuel tilknytning, i form af et halsbånd, med Dominaens navn, slavenavnet, og/eller anden tekst.

Denne formelle tilknytning ser jeg som resultatet af en længere udvælgelsesprocedure hos den seriøse Domina, ikke blot noget der deles ud efter få besøg, hvilket desværre ses af og til.

Når man så er blevet tilknyttet både følelsesmæssigt, og mere formelt, er det min oplevelse, at der kan komme en kritisk periode, der kan være hård at komme igennem for slaven, indtil han får afstemt sine forventninger med realiteterne, nemlig at man er Domina og slave. Det på trods af at man i denne fase oplever at økonomien kan blive ændret til en månedlig betaling frem for den tidligere gang for gang betaling, hvilket for enkelte kan føre til at man føler at man bør få flere rettigheder. Det gør man ikke tværtimod!

Jo tættere man bliver tilknyttet en Domina, jo mindre selvbestemmelse, og jo større krav bliver der stillet til slaven, både hvad angår underkastelse, og uegennyttig hjælp til Dominaen, uden modkrav fra slavens side.

Med denne tættere tilknytning til en Domina, sker der også det at man ofte ikke selvstændigt bestemmer hvornår man besøger Dominaen, det bliver i højere grad når Dominaen ønsker slavens tilstedeværelse.

Der stopper de fleste nok, men kan man gå videre?

Ja det mener jeg man kan, faktisk mener jeg at jeg er gået videre, tillad mig at prøve at forklare:

Her må jeg begrænse mig til mine egne erfaringer, da jeg ikke har personlige relationer med andre der er gået samme vej som jeg selv har betrådt.

Hvilken vej er jeg så gået?

Jo jeg har overgivet beslutningen ang. økonomien til min Ejer, så Kejserinden tager hvad hun mener er fair, men jeg har tillid til at hun lader mig stå tilbage med en økonomi der gør at jeg kan leve godt, samtidigt med at jeg er med til at give min Ejer et behageligt liv.

Nu er det ikke kun ang. økonomien jeg har overladt alle beslutninger til min Ejer, nej det er i alle forhold, og uden at gå ned i alle detaljer, kan jeg sige at jeg ikke gør noget uden tilladelse fra Empress Malice, det gælder indkøb over et vist beløb, det gælder rejser, ja sågar hvordan jeg bruger min tid.

Hvad angår min tid, så er der sket det skifte, at jeg ikke mere tilrettelægger mine besøg hos Dominaen efter mine øvrige planer, nej nu tilrettelægges mine øvrige planer i forhold til hvad der passer ind i Kejserindens planer.

Hvorfor har jeg så valgt denne måde at leve på?

Det kan jeg ikke formulere èn bestemt grund til, det er nok bare sket, fordi det føles rigtigt, fordi det ikke kan være anderledes, det er en række oplevelser der bare har ført mig ud på denne rejse med Empress Malice, der i mit liv, udover at være Guide og Gudinde, er den Lovgivende, den Dømmende, og den Udøvende Magt!

Denne måde at leve på, er jeg nok ikke ene om, selvom jeg ikke rigtig kender andre der lever på samme måde.

Hvis man kikker i historiebøgerne ser man at i det gamle Egypten betaltes der også for at blive slave, for derved at opnå den beskyttelse slavetilværelsen kan indeholde:

http://historienet.dk/civilisationer/egyptere/egyptere-betalte-for-at-blive-slaver

I mit tilfælde er der bestemt også tale om beskyttelse, samtidig med at der naturligvis er mange krav til mig som slave, krav der nok afholder de fleste fra at søge dette liv, det liv der for mig føles rigtigt, måske fordi det giver mig frihed fra magtens åg, eller frihed fra at træffe en masse valg, eller måske ”bare” fordi det liv føles rigtigt.