Med forventning går jeg rundt og venter på at eftermiddagen skal blive til aften!
Empress Malice havde endnu en gang meddelt at jeg skulle stå til rådighed for min Ejer en aften og nat, før en vagt i Dark Side.
Derfor var der gjort nogle mundrette, og delikate snacks klar til servering så snart Kejserinden ankom.
Da snacks og et enkelt glas rødvin er indtaget, proklamerer Empress Malice:
Fem minutter træl……..så skal du være i hullet!
Hvis ikke jeg havde gjort mig klar til en nat i hullet, ville jeg på det tidspunkt have været panikslagen, men jeg havde jo haft tid tidligere på dagen til at klargøre hullet til en indelåst overnatning.
Da de fem minutter var gået, stod jeg indenfor døråbningen inde i hullet, lige udenfor stod en smilende Kejserinde med den ene fod lige indenfor, klar til at blive kysset og tilbedt, derfor faldt jeg på knæ, kyssede først den ene smukke fod, derefter den anden, da den nådigt blev budt frem til tilbedelse.
Efter at der var blevet sagt ”godnat” blev døren lukket og låst udefra.
Snart lå jeg der i det trygge mørke, velvidende at nu var min fri vilje og min fysiske frihed, taget fra mig, og lå trygt i min Ejers smukke hænder.
Det kan måske være svært at forstå at fraværet af frihed giver en følelse af tryghed og sin egen form af frihed, men det kan det gøre, når den der tager friheden, forvalter sin uindskrænkede magt med omtanke.
Trygheden kommer når jeg ved at Empress Malice sørger for at hendes træl får den hvile og ro der skal til for at klare de pligter der påhviler trællen, og jeg ved jo at døren til hullet bliver låst op når der er brug for mig, hvornår det så end er, det ved kun Kejserinden.
Friheden kommer når jeg ved at jeg ikke har andre pligter end at hvile og være klar igen i det øjeblik låsen bliver slået fra, døren bliver åbnet, og Empress Malice udsteder sine ordrer.
Friheden ligger endvidere i at jeg kan lade tankerne-drømmene gå sine egne veje, hvad finder min Ejer på i morgen, hvad bliver mine pligter, hvad skal jeg deltage i, hvilke udfordringer vil dagen og Kejserinden byde på, og kan jeg klare dem?
Tiden i ”Hullet” er med til at give mig fred-frihed-ro-tryghed til at indstille mig på de kommende udfordringer, her sniger verden udefra sig ikke ind, tværtimod, Empress Malice skærmer sin ejendom fra alle udefra kommende påvirkninger, så trællen kan være frisk og klar til at yde sit bedste i hendes tjeneste.
Det giver også ro, ro til at glæde sig over skæbnens uransagelige veje, der nu giver mig denne mulighed til at leve på den måde der passer bedst til en træl der finder glæden og lykken ved at være en ejet træl, en ro der ikke er nem at få når dagen flyver afsted med pligter og opgaver.
At dagen er travl, er naturligt, derfor giver disse timer i fysisk begrænsning den ro, fred og frihed trællen behøver, derfor er det også en glæde hver gang Kejserinden indskrænker min frihed, ikke blot ved at låse mig inde i kortere eller længere tid, men også ved de øvrige indskrænkninger i min personlige frihed, min Ejer til stadighed foretager, små justeringer af gangen, der til sammen gør mig mere i stand til at tjene Kejserinden, og giver mit liv mere mening.